The Open Championship 1873

The Open Championship 1873 var en golfturnering afholdt på Old Course i St Andrews Links i St Andrews, Skotland den 4. oktober 1873 og arrangeret i fællesskab af Prestwick Golf Club, Royal and Ancient Golf Club of St Andrews og Honourable Company of Edinburgh Golfers. Turneringen var den 13. udgave af The Open Championship, og det var første gang, at Prestwick Golf Club ikke var vært for mesterskabet. 27 spillere, 21 professionelle og seks amatører, deltog i turneringen, som blev afviklet som en slagspilsturnering over to runder på St Andrews Links' 18-hullersbane, således at antallet af huller fortsat var 36 (indtil da havde man spillet tre runder på Prestwicks 12-hullersbane).

Titlen blev vundet Tom Kidd fra St Andrews, ét slag foran Jamie Anderson og yderligere tre slag foran Bob Kirk og den forsvarende mester, Tom Morris, Jr. Kidd blev den første vinder, som fik overrakt the Golf Champion Trophy som præmie, efter at Young Tom Morris havde været den første til at få sit navn indgraveret på pokalen for sejren året før, hvor trofæet imidlertid endnu ikke var færdigt.

Kraftig regn i dagene op til turneringen betød, at der var masser af midlertidigt vand på banen. Og efter datidens regler kostede det et strafslag at flytte bolden fra midlertidigt vand. Scores var derfor generelt høje, og ikke før mesterskabet i 1892 blev udvidet til 72 huller, blev vinderscoren på 179 slag overgået.

Resultater

redigér
Plac. Spillere Score (slag)
1.runde 2.runde Total
1.   Tom Kidd 91 88 179
2.   Jamie Anderson 91 89 180
3.   Bob Kirk 91 92 183
  Tom Morris, Jr. 94 89 183
5.   Davie Strath 97 90 187
6.   Walter Gourlay 92 96 188
7.   Tom Morris, Sr. 93 96 189
8.   Henry Lamb (a) 96 96 192
9.   Willie Fernie 101 93 194
  Bob Martin 97 97 194
11.   Robert Armit (a) 99 96 195
  James Fenton 94 101 195
  J.O.F. Morris 96 99 195
14.   Samuel Mure Fergusson (a) 98 101 199
15.   Tom Manzie 96 104 200
16.   Jack Morris 106 100 206
17.   David Ayton 111 96 207
  William Thomson 98 109 207
19.   John Chisholm 103 105 208
20.   Bob Pringle 109 102 211
21.   David Brand 110 103 213
22.   Robert Greig
  John Grieve
  William Henderson
  Rev. G.S. Jack (a)
  Thomas McWhannell (a)
  Douglas Argyll Robertson (a)

Kilder / eksterne henvisninger

redigér


56°00′N 2°48′V / 56°N 2.8°V / 56; -2.8