Thema
Thema (græsk; flertal. themata; da. pl. themer) kaldtes provinser i det østromerske rige fra Leo 3.s tid (717-741). I stedet for den diokletiansk-konstantinske inddeling i præfekturer, under dem dioceser og under dem provinser, havde Leo, efter han havde afvist arabernes angreb, opdelt riget i et stort antal militærkommandoer, som kaldtes themata, således som legionerne i den stående hær tidligere fra Mauritius’ tid havde været benævnt.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/39/Byzantine_Empire_Themata-650.png/300px-Byzantine_Empire_Themata-650.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Byzantine_Empire_Themata-950.png/300px-Byzantine_Empire_Themata-950.png)
De befalende over disse themata blev kaldt strateger og forenede både den militære og civile forvaltning. Strategen tog sig dog ikke af finansforvaltningen, som hørte under en protonotarie[1], direkte under rigsskattemesteren eller kejseren. Themainddelingen blev ofte forandret efter behov. Konstantin Porfyrogennetos skrev en bog derom.[2]
Kilde
redigér- Opslag i Nordisk Familjebok ("Ugglan"), bind 28, spalte 1064 af rektor J.E. Centerwall
Eksterne henvisninger
redigér- Thema-forvaltningssystemet omtales i "Byzansforskningen efter 1940" Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine, Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) fra Tidsskrift.dk af Karsten Fledelius.
- Noter
- ^ Protonotarie, en ledende embedsmand ved retten ("... a chief clerk in some law courts, orig. in the Byzantine court." Prothonotary (engelsk))
- ^ Formentlig Konstantin VII Porfyrogennetos