Theresienstadt-Foreningen

Theresienstadt-Foreningen er en forening af tidligere danske fanger i kz-lejren Theresienstadt. Foreningens formål er at bistå og rådgive medlemmerne, arrangerer forskellige sammenkomster og lave oplysende arbejde om kz-lejren Theresienstadt og fangernes vilkår.[1] Foreningens nuværende formand er Birgit Krasnik Fischermann, som selv er overlevende fra Theresienstadt.

På spidsen af Langelinie Allé står der en sten, opsat af Theresienstadt-Foreningen i oktober 2008, doneret af en anonym tidligere kz-fange. Den 2. oktober 1943 afgik et skib fra denne mole, hvor 198 danske jøder om bord på det tyske troppetransportskib Warteland blev deporteret til Schwinemünde(nuværende: Świnoujście) og derfra videre i kreaturvogne til kz-lejren Theresienstadt, hvor de var fanger i halvandet år. Med samme skib var også danske kommunister, som blev sendt til kz-lejren Stutthof.[2]

Henvisninger redigér

  1. ^ Mosaiske Trossamfund Arkiveret 12. september 2014 hos Wayback Machine, mosaiske.dk: Theresienstadt Foreningen
  2. ^ Undervisningsministeriet Arkiveret 12. september 2014 hos Wayback Machine, Fangers historier skal mindes, 8. oktober 2008
 Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.