Thise (Salling)

landsby i Skive Kommune
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Thise. (Se også artikler, som begynder med Thise)

Thise er en landsby i Midtjylland. Byen har færre end tohundrede indbyggere. Thise ligger i det østlige Salling ved landevejen ned til færgelejet Sundsøre. Landsbyen ligger i ejerlavet Sønder Thise i Thise Sogn. Den er beliggende i Region Midtjylland og hører til Skive Kommune.

Indtil 1970 var Thise hovedby i Thise Sognekommune i Nørre Herred. Derefter blev byen en del af Sundsøre Kommune frem til 2006.

Landsbyen er mest kendt for Thise Mejeri, der opstod i 1988, da det gamle privatejede mejeri Dybbækdal blev omdannet til et økologisk andelsmejeri.

Lidt udenfor landsbyen ligger Thise Kirke og Thise Friskole. Friskolen opstod i 1979, da den lokale folkeskole blev omdannet til en friskole.

Dansk geografiStub
Denne artikel om geografi i Skive Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 56°42′14″N 9°07′35″Ø / 56.7038°N 9.1264°Ø / 56.7038; 9.1264