Thomas Bang (teolog)
Thomas Bang (født 1600 i Flemløse, død 27. oktober 1661 København) var en dansk teolog og filolog. Han var svigerfader til biskop Hans Rosing.
| Thomas Bang | |
|---|---|
| Født | 1600  Flemløse, Danmark |
| Død | 27. oktober 1661 København, Danmark |
| Nationalitet |  Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Elev af | Gabriel Sionita |
| Beskæftigelse | Teolog, filolog |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1990) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er flere personer med dette navn, se Thomas Bang.
Bang opholdt sig fra 1627 i længere tid i Tyskland, hvor han studerede de østerlandske sprog. I 1630 blev han ansat ved Universitetet i København som professor i hebraisk, og i 1652 blev han professor i teologi. Han udgav bl.a. værket Coelum orientis et prisci mundi (1657), som hovedsagelig handler om bogstavskriftens oprindelse, men i teologisk ånd og med teologiske ekskurser.
På den latinske filologis område er hans hovedværk Observationum philologicarum libri duo (1640), som er en kommentar til hans større latinske grammatik Praecepta majora (1638); endvidere Aurora Latinitatis (1638), en elementær latinsk grammatik- og lærebog for skoledrenge. I disse udgivelser arbejdede Bang for en renere latinsk sprogform. Derudover var han en ivrig forfægter af latinens herskende stilling i skolerne og hindrede indførelsen af det danske sprog i de latinske skolegrammatikker.
Kilder
redigér- Bang, Thomas i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 1, 1887), forfattet af H.F. Rørdam og M.Cl. Gertz
- Bang, Thomas i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)