Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Thomas Quellinus (også Qvellinus) (døbt 17. marts 1661 i Antwerpen – død 1709 eller 1710 i Antwerpen) var en flamsk-dansk billedhugger.

Thomas Quellinus
Født 17. marts 1661Rediger på Wikidata
AntwerpenRediger på Wikidata
Død september 1709Rediger på Wikidata
AntwerpenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Antwerpene Sankt Lukas GildeRediger på Wikidata
Beskæftigelse BilledhuggerRediger på Wikidata
Arbejdssted Antwerpen (1676, 1707-1709), København (1689-1707), London (1688)Rediger på Wikidata
Bevægelse BarokkenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mindesmærke over Constantin Marselis (1647–1699) i Århus Domkirke udført af Thomas Quellinus

Han var af en berømt kunstnerslægt og søn og lærling af billedhuggeren Arthur Q. (d. 1700). Han var allerede en anset kunstner, da han sidst i 1680erne blev 'indkaldt' til Danmark til et marmorarbejde og ved kongl. bevilling 1689 fritoges for alle borgerlige skatter og pålæg. Samtidig med at han her udfoldede en storladen virksomhed, havde han tillige værksted med mange elever som Just Wiedewelt.

I Lübeck udførte han det mægtige højalter i Mariekirken (ikke i Domkirken) og et par pragtfulde epitafier over lübeckske patriciere. I 1699 fik han kongl. stadfæstelse på et i København mellem ham og hans hustru oprettet testamente. I 1701 var han den ene af de seks ansete kunstnere her hjemme, som anholdt om Frederik IV's Huld og Naade lige over for det af dem stiftede 'Kunstnersocietet', den første svage spire til Det danske Kunstakademi. 1703 fik han borgerskab i København som billedhugger og samme år kongl. bevilling til at drive handel med brabantske kniplinger o. l.

Som Kunstner blev han meget brugt i Danmark. Af hans arbejder må nævnes: feltherren Hans Schacks gravmonument i Trinitatis Kirke, opsat 1689, Axel Urups, Ulrik Frederik Gyldenløves og Cort Adelers i Vor Frue Kirke, Niels Rosenkrantz' (d. 1676) i Nikolai Kirke, Constantin Marselis' i Århus Domkirke, mindesmærkerne over Thomas Kingo i Slangerup og i Fraugde Kirke i Fyn, det pragtfulde monument over Marcus GøjeHerlufsholm. Også i Odense findes der monumenter af Q. Endvidere gjorde han for den først 1725 afdøde Cai Lorents Brockdorff det storladne monument i Nüchel Kirke ved Plön (1709), som vel var hans sidste store arbejde. To af de fem marmorbuster paa Christian Albrechts og hertug Frederik IV’s Gravmæle i Slesvig Domkirke antages at være af Q. Det skjønne, gamle højalter i Garnisonskirken i København er af Q. eller af Sturmberg; den prægtige buste af Frederik III over Citadellet Frederikshavns ene Port er uden tvivl støbt efter en af Q's buster. efter den døde konge. Q. skabte statuer til Frederiksborg Slotshave og andre dekorationsarbejder. I tyske kilder nævnes som Christian Albrechts hofbilledhugger på Gottorp Slot. I slutningen af sit liv blev han medlem af Lucasgildet i sin fødeby. Mange af hans arbejder her hjemme er desværre gået til grunde. Q. døde i Antwerpen i enten 1709 eller 1710. Hans enke, Anna Marie f. Cooques, drev i nogen tid handelen med brabantske kniplinger, men afstod den 1711 med kongl. tilladelse.

Yderligere læsningRediger

  • V. Thorlacius-Ussing, Billedhuggeren Thomas Quellinus, København, 1926.
  • Ders., Die Arbeiten der Künstlerfamilie Quellinus in den Herzogtümern und in Norddeutschland, in: Nordelbingen 6 (1927), S. 291-320
  • Anne-Dore Ketelsen-Volkhardt, Thomas Quellinus und das "Staffage"-Epitaph, in: Dies., Schleswig-holsteinische Epitaphien des 16. und 17. Jahrhunderts. Neumünster: Wachholtz 1989 (in: Studien zur schleswig-holsteinischen Kunstgeschichte 15) ISBN 3-529-02515-1

Eksterne henvisningerRediger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.