Thomas Rathsack

dansk jægersoldat og forfatter

Thomas Rathsack (født 4. marts 1967) er en dansk forfatter og foredragsholder. Han er tidligere soldat i Jægerkorpset.[1]

Thomas Rathsack
Født 4. marts 1967 (57 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Øregård Gymnasium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forfatter, soldat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rathsack er opvokset i Gentofte, blev student fra Øregård Gymnasium i 1985 og dimitterede fra Copenhagen Business School i 1993. I 1986 blev han sergent i Livgarden og i 1990 blev han optaget i Jægerkorpset,[1] hvor han gjorde tjeneste til 1994. Han arbejdede fra 1995 til 1997 som fotograf i Sydamerika og derefter som it-medarbejder i Mermaid Computer og TopNordic, inden han i 2000 og 2001 vendte tilbage til forsvaret som programleder for Danish Demining Group i Kaukasus og Afghanistan. Frem til 2008 deltog han i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Den enhed som Rathsack var en del af modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan. Fra 2008 til 2009 arbejdede han som uddannelsesofficer i Hjemmeværnet.

I 2009 udgav den selvbiografiske bog Jæger – i krig med eliten om sine krigsoplevelser, hvilket vakte opmærksomhed pga. omstændighederne ved bogens udgivelse, der medførte at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen trådte tilbage.[2][3] Han har siden udgivet en række skønlitterære thrillers.

Rathsack er kendt fra medierne hvor han jævnligt bliver brugt som kommentator på aktuelle begivenheder. Han har desuden medvirket i tv-serien KorpsetTV2, hvor en gruppe personer gennemgår fysiske prøver, som ligner dem i jægerkorpset.[4]

Bibliografi redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Rathsack, Thomas. "Thomas Rathsack". ThomasRathsack.dk. Arkiveret fra originalen 7. april 2017. Hentet 6 oktober 2016.
  2. ^ Andreas Lindqvist, "Politiken udgiver omstridt bog", Politiken, 15 September 2009
  3. ^ Nick Collins, "Special forces soldier's book causes storm in Denmark", Telegraph, 23 September 2009
  4. ^ Clante, Caroline (4 januar 2017). "Rathsack in New TV2 Program: This is How Though Jægerkorpset is". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Hentet 27 januar 2017.

Eksterne henvisninger redigér