Thorsø Kirke

bygning i Favrskov Kommune

Thorsø Kirke ligger i Thorsø Sogn i det tidligere Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Århus Stift, nu Region Midtjylland. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid frådsten og al, men ved en noget hårdhændet restaurering i 1867 er store dele af det oprindelige bygningsmateriale blevet erstattet med mursten. Apsis er delt i fem felter ved lisener, der bærer rundbuer, i midterfeltet ses et rundbuevindue. Begge de rundbuede døre er tilmurede men ses i murværket. I nordmuren har man genåbnet de rundbuede vinduer. Tårnet er opført i sengotisk tid men blev stærkt omdannet ved en restaurering i 1898.

Thorsø Kirke
Thorsø Kirke set fra nordøst
Generelt
Opførtromansk tid
Geografi
AdresseKirkegade 9, 8881 Thorsø
SognThorsø Sogn
PastoratVejerslev-Aidt-Thorsø-Hvorslev-Gerning-Vellev-Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev Pastorat
ProvstiFavrskov Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneFavrskov Kommune
Eksterne henvisninger
www.vejerslev-aidt-thorso.dk
Oversigtskort
Thorsø Kirke ligger i Midtjylland
Thorsø Kirke
Thorsø Kirke
Thorsø Kirkes beliggenhed

56°17′59″N 9°47′43″Ø / 56.29972°N 9.79528°Ø / 56.29972; 9.79528

Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib har fladt kassetteloft. Korbuen er overkalket og har en nyere dekorativ udsmykning med skriftsted. Altertavlen i bruskbarok dateres til omkring 1660, i storfeltet ses Nadveren med næsten fritstående figurer. Prædikestolens arkadefelter i to etager stammer fra en prædikestol fra slutningen af 1500-tallet, som blev gennemgribende ændret i midten af 1600-tallet, felternes malerier er formodentlig fra 1700-tallet.

Den romanske døbefont af granit har glat kumme med dobbelt tovstav på mundingsranden, den kapitælformede fod har lighed med portalen i Hørup Kirke.

Eksterne kilder og henvisninger

redigér