Tjekkiske Schlesien
Tjekkiske Schlesien, Mæhreske Schlesien og før 1918 Østrigske Schlesien (České Slezsko) er en af Tjekkiets tre historiske regioner. De vigtigste byer er Ostrava (tysk: Ostrau) 311.000 indbyggere, Opava (tysk: Troppau) 60.000 indbyggere og Český Těšín (tysk: Teschen) 26.000. Regionens historiske hovedstad er Opava.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f4/Czech_kraje_and_historic_regions.svg/220px-Czech_kraje_and_historic_regions.svg.png)
Efter den østrigske arvefølgekrig afstod Østrig 1742 det meste af Schlesien til Preussen. Det sydlige område, der forblev østrigsk, blev kaldt Østrigsk Schlesien eller Hertugdømmet Schlesien.
Efter Østrigs nederlag i Første verdenskrig blev Østrigsk Schlesien en del af den nye stat Tjekkoslovakiet og blev kaldt Mæhreske Schlesien eller Tjekkiske Schlesien. Ved Versailles-freden i 1919 fik provinsen tilført en del af Preussisk Schlesien. Provinsen blev slået sammen med det nordlige Mähren til provinsen Sudeterlandet. Ved Münchenaftalen i 1938 blev tjekkerne tvunget til at afstå området til det Nazi-Tyskland. Efter krigens afslutning i 1945 kom området tilbage til Tjekkoslovakiet. Efter 1993 tilhører det Tjekkiet. 49°56′N 17°47′Ø / 49.93°N 17.78°Ø