Tobin

Wikimedia-flertydigside

Tobin er et efternavn, der er meget udbredt i Irland og Nordamerika. Navnet i dets nuværende form stammer fra Kilkenny- og Tipperary-området i Irland, men navnet har rødder tilbage til det normannisk-franske efternavn "de St. Aubyn". Navnet er i tæt forbindelse med navnene Toibin, Toibín og Tóibín.

Historie redigér

Navnet "de St. Aubyn" er højst sandsynligt bragt til Irland ca. år 1170 af normanniske invaderende. De invaderende kom fra byen St. Aubyn i Normandiet, der også har givet dem deres efternavn. Efternavnet St. Aubyn eksisterer stadig i England, hvor der en en baronet-familie med navnet i Cornwall[1]. Det tidligste fund i Irland, hvor St. Aubyn optræder, er et dokument hvor en William de St. Albino (St. Albino er den latinske version) har overværet underskrivelsen af et dokument fra ca. år 1204-06[2]. Herefter vokser familiens magt sig i Kilkenny-området og en gren af familien får byen Ballagh under sig i 1228. Byen er i dag opkaldt efter familien og hedder Ballytobin. Igennem tiden bliver efternavnet forkortet og forvansket fra St. Aubyn til Tobin. Navnet har dog eksisteret i andre former før det blev til Tobin, f.eks. Taubyn, Tobyn, Tobinne og Ttobyyn. I 1600-tallet blev der knyttet et våbenskjold til navnet. Det forestiller 3 hvide fjer på en blå baggrund.

I 1800-tallet emigrerede en stor del af irerne til Nordamerika, inklusive Tobin’erne. Folk med navnet Tobin tog primært til nordøst-staterne i USA, men mange tog også til Canada og slog sig ned. Det anslås at ca. 20.400 mennesker i USA i dag har efternavnet Tobin. Tobin-navnet eksisterer også i Danmark og er kommet hertil via nyere immigration. Der er 12 personer i Danmark, der har efternavnet Tobin[3]

Kendte Personer redigér

  • James Tobin (1918 – 2002) – amerikansk økonom og Nobelprismodtager. Står bl.a. bag Tobinskat.
  • Amon Tobin (1972 – ) – braziliansk musiker og DJ.
  • Maurice J. Tobin (1901 – 1953 ) – tidligere borgmester i Boston, hvor han har en bro opkaldt efter sig.
  • Peter Tobin (1946 – ) – britisk seriemorder

Referencer redigér

  1. ^ St Aubyn baronets - Wikipedia, the free encyclopedia
  2. ^ Early Tobin (St. Aubyn) Family History in Kilkenny
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. juli 2009. Hentet 12. marts 2010.

Eksterne links redigér