Åbn hovedmenuen

Tokugawa Iemochi, (徳川 家茂), født den 17. juli 1846 i Edo var den fjortende shogun i Tokugawa-shongunatet. Han regerede fra 1858 til 1866.[1]

Tokugawa Iemochi
Toku14-2.jpg
14. Edo Shogun
Embedsperiode
14. august 1858 – 29. august 1866
Monark Kejser Kōmei
Foregående Tokugawa Iesada
Efterfulgt af Tokugawa Yoshinobu
Personlige detaljer
Født 17. juli 1846(1846-07-17)
Minato, Edo, Japan
Død 29. august 1866 (20 år)
Osaka-slottet, Japan
Ægtefælle(r) Prinsesse Kazu

Under Iemochis regeringstid foregik en indre magtkamp på grund af Japans første rigtige kontakt med USA under 1853-1854 med den efterfølgende ”åbning” mod vest. Shogunatets indflydelse blev svagere under Iemochis styre.[1]

BiografiRediger

Iemochi, som i barndomsårene kaldtes Kikuchiyo, var den ældste søn af Tokugawa Nariyuki (1801–1846) med hustruen Ji-sein og blev født i Edo. Nariyukivar, en af de yngre sønner af den ellevte shogun, Tokugawa Ienari.

Ved etårs alderen blev han adopteret af daimyon Tokugawa Narikatsu, som han efterfulgte ved fireårsalderen i 1850. Hans navn blev da ændret til Tokugawa Yoshitomi. Iemochi blev imidltertid igen adopteret i 1858, denne gang af den barnløse trettende shogun, Tokugawa Iesada. Derved efterfulgte han som shogun, da denne døde samme år. Den tolvårige dreng var et kontroversielt valg og flere egnede kandidater blev fremstillet som mere kvalificerede. Shogunatet endte dog med at støtte valget, som endte i blodige udrensninger under Ansei-æraens sidste år.[2]

ShogunRediger

Iemochi giftede sig i 1862 med prinsessen Kazu-na-miya, et giftemål som shogunatet arrangerede som kôbu gattai (betyder omtrent "forening mellem hoffet og militæret"), i håbet om at kunne formildne kejservenlige ekstremister.

Den 22. april 1863 ankom shogun Iemochi til hovedstaden med et følge af over 3000 vasaller, efter at kejseren havde tilkaldt ham. Det var første gang siden Tokugawa Iemitsus besøg, som skete 230 år tidligere, at en shogun havde besøgt Kyoto.[3]

Iemochi døde allerede i en alder at tyve år. Dødsorsagen blev sagt at være hjertesvigt på grund af beriberi (mangel på vitamin B1). Kort tid forinden havde han adopteret Tayasu Kamenosuke, som skulle blive hans efterfølger. Kamenosuke var kun tre år gammel, og eftersom shogunatet lå i krig, blev Tokugawa Yoshinobu udvalgt i stedet til den femtende shogun.[4] Han var allerede blevet udnævnt som en passende efterfølger til Iesada, men skule nu i stedet blive den femtende og sidste shogun indenfor Tokugawashogunatet.

Perioderne i Iemochis shogunatRediger

Shogunernes regenttid inddeles sædvanligvis i perioder eller æraer (nengō).

  • Ansei (1854–1860)
  • Man'en (1860–1861)
  • Bunkyū (1861–1864)
  • Genji (1864–1865)
  • Keiō (1865–1868)

ReferencerRediger

  1. ^ a b "1800-1899" (engelsk). Japan - Memoirs of a Secret Empire. Hentet 15. november 2016. 
  2. ^ The Last Samurai: The Life and Battles of Saigo Takamori (engelsk). 2004. ISBN 9781118045565. Hentet 15. november 2016. 
  3. ^ Ponsonby-Fane, Richard (1956). Kyoto: the Old Capital of Japan, 794–1869 (engelsk). s. 325. 
  4. ^ SHOGUNS, SAMURAI AND NISHIKI GOI (JAPANESE KOI) – Tokugawa Iemochi (engelsk). Hentet 15. november 2016. 

Eksterne henvisningerRediger