Tonbridge Castle
Tonbridge Castle er et slot i byen af samme navn i Kent i England.
Historie
redigérEfter den normanniske erobring af England fik Richard Fitz Gilbert et stykke land i Kent for at kunne bevogte stedet, hvor man krydsede Medway. Han byggede en simpel motte-and-bailey-befæstning på stedet. For at udgrave voldgraven og opføre motten blev der fjernet omkring 50.000 tons jord. I 1088 gjorde de Clare-familien (efterkommere af Fitz Gilbert) oprør mod Vilhelm 2., og hans hær belejrede borgen. Efter at have modstået den i to dage faldt borgen, og som straf lod kongen brænde slot og by ned til grunden. Før 1100 erstattede de Clare'sne trætårnet med et keep i sten. Det blev forstærket i 1200-tallet, og i 1295 blev der opført en stenmur omkring byen.[1]
Den dobbelttårnede portbygning blev bygget af Richard de Clare, tredje jarl af Hertford eller hans søn Gilbert.[2] Konstrukionen af porthuset tog 30 år, og det stod færdigt i 1260.[3] Porthuset har mange ligheder med dem på Caerphilly Castle, der blev bygget af Gilbert i 1268-1271. Englands segl blev opbevaret her midlertidigt under et af Edwards besøg i Frankrig.[2]
Mellem 1521 og slutningen af 1700-tallet var slottet kun beboet i en kort periode under den engelske borgerkrig.[4] Palæet blev tilføjet 1793. Både slot og palæ er Grade I-listede bygninger.[3]
Området blev købt af byrådet i 1900, som nu bruger palæet til kontorer, og som har gjort udendørsområderne til en offentlig park.
Slottet er også start på en knap 10 km lang cykelrute til Penshurst Place, The Tudor Trail.
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ Tonbridge Historical Society, The Castle, hentet January 2008
- ^ a b Tonbridge Historical Society, The Arms of Tonbridge, hentet January 2008
- ^ a b TONBRIDGE CASTLE, TONBRIDGE, TONBRIDGE AND MALLING, KENT, English Heritage, arkiveret fra originalen 18. maj 2015, hentet 2008-11-14
- ^ Neve, Arthur H. (1933), The Tonbridge of Yesterday, Tonbridge Free Press, arkiveret fra originalen 26. august 2012, hentet 13. maj 2015
Eksterne henvisninger
redigér- Official Website Arkiveret 5. juli 2008 hos Wayback Machine
- 26 historical prints
- Castle History at "The Heritage Trail" Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
- Discover the Garden of England Arkiveret 22. marts 2013 hos Wayback Machine;
Spire Denne artikel om et britisk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |