Torkilstrup (Guldborgsund Kommune)

landsby på Falster
(Omdirigeret fra Torkilstrup (Falster))

Torkilstrup (også stavet Torkildstrup) er en lille landsby på Falster beliggende i Torkilstrup Sogn (Falster Vestre Provsti, Lolland-Falsters Stift). Byen ligger i Guldborgsund Kommune og hører til Region Sjælland. Den befinder sig ca. 3 kilometer sydøst for Nørre Alslev.

Torkilstrup Mølle
Torkilstrup (Sjælland)
Torkilstrup
Torkilstrup
Torkilstrups beliggenhed
For alternative betydninger, se Torkilstrup. (Se også artikler, som begynder med Torkilstrup)

En lille herregård Torkilstrupgård nævnes i 1452. Den brændte 1662, men dele af voldgraven er bevaret. Efter 1662 ejede Kronen alle byens gårde. Ved krongodssalget i 1766 kom Torkilstrup under Skørringe.

I byen ligger Torkilstrup Kirke. Desuden ligger her tre historiske bygninger: Rytterskolen fra 1722, Torkilstrup Præstegård fra 1763[1] og stubmøllen (nævnt 1655).

Digteren B.S. Ingemann blev født på præstegården i 1789. En mindesten, der blev rejst 1889, er placeret foran gården.[2]

Referencer redigér

  1. ^ "Sag: Torkilstrup Præstegård" (Danish). Kulturstyrelsen. Hentet 24. oktober 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  2. ^ "B.S. Ingemann" (Danish). Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 24. oktober 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

54°52′15″N 11°55′50″Ø / 54.87083°N 11.93056°Ø / 54.87083; 11.93056