Torotor

fabrik i Ordrup

A/S Torotor var en fabrik i Ordrup, der producerede komponenter til radioer.

Fabrikken blev stiftet 1940 af ingeniør Niels Hansen i Sankt Andreas' Kollegiets tidligere bygninger i Ordrup. På grund af besættelsen fik fabrikken hurtigt en udsat position, idet den fremstillede dele til radioer og var underleverandør til tyske radiofabrikker. Efterretningstjenesten SOE fik i krigens sidste år oplyst, at den også fremstillede dele til Tysklands frygtede V-våben. Følgelig fik sabotagegruppen BOPA i sommeren 1944 ordre til at lægge fabrikken øde.

Torotor-fabrikken var omgivet af pigtråd og strømførende hegn og bevogtet af 10-15 tyske politisoldater. Efter flere mislykkede operationer lykkedes det 2. januar 1945 at få anbragt en sprængladning på 350-400 kilo i fabrikken. BOPA-folkene fik fabrikken tømt for medarbejdere, inden bomben sprang, men ved et uheld blev en brandmand skudt, da modstandsfolkene ikke kunne se hans bil tydeligt i mørket. Torotor blev genopbygget i 1949 og indstillede først sin virksomhed i 1964. Arkitekt for bygningerne på Kollegievej 6 var Einar Rosenstand.

KilderRediger

Koordinater: 55°45′44″N 12°34′04″Ø / 55.7623°N 12.5677°Ø / 55.7623; 12.5677