Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne. Han er sammen med Sigmundur Brestisson den centrale figur i Færingesagaen.

Tróndur í Gøtu
Personlig information
Født945 Rediger på Wikidata
Færøerne Rediger på Wikidata
Død1035 Rediger på Wikidata
Færøerne Rediger på Wikidata
FarTorbjørn Gøtuskegg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tróndur var en af de mægtigste mænd på Færøerne. Han boede i Gøta (derfor hans efternavn í Gøtugøtu er i dette tilfælde dativ af gøta, hvilket også betyder gadefærøsk). Han er søn af Torbjørn Gøtuskegg (døde før 970) og hans kone Guðrun, som var en søster til Svínoyar-Bjarni (Svinø-Bjarne).

Tróndur spiller

Færingesagaen beskriver ham således:

Trond var en høj mand med rødt hår og rødt skæg, fregnet og barsk af udseende, med en skummel tankegang, durkdreven og lumsk i alle sine planer, uselskabelig og ond over for almindelige mennesker, men honningsød over alle, der stod over ham, men altid svigefuld i sit hjerte.

Således spiller han i sagaen den onde rolle, mens Sigmundur er den gode. Det forklares med, at sagaen er skrevet af munke i Island, og deres helt var selvfølgelig Sigmundur, som kristnede Færøerne i 999, og ikke hans modstander, den hedenske Tróndur. Men i dag siger man almindeligvis, at Tróndur dog var en tidlig, færøsk patriot, der kæmpede for øernes selvstændighed, mens Sigmundur sørgede for, at de kom under den norske krone.

Om hans historiske rolle, se artiklen Vikingetiden på Færøerne. Efter dette spændende liv døde han omkr. 1035 som en gammel mand, der aldrig blev gift og havde derfor ingen egne børn. Fuld af sorg, efter at hans nevøer blev dræbt i kamp. Med Tronds død endte samtidig vikingetiden på Færøerne.

I hovedstaden Tórshavn hedder en gade efter Tróndur í Gøtu: Tróndargøta (Tronds-gade) i bymidten. Men da alle bygder på Færøerne fik gadenavne i 2005, er der nu også en Tróndargøta i Gøta selv.

Eksterne henvisninger

redigér