Ubådskrigen

Ubådskrigen er en del af Første Verdenskrig, og betegner Tysklands strategi med at forstyrre handel ved at angribe uindskrænket med ubåde.

Den tyske hærledelse gennemtrumfede den uindskrænkede ubådskrig.[1]

Tyske ubåde sænkede en del af Ententens handelsskibe. Da torpedoer kun var medbragt i et begrænset antal, forsøgte man ofte at sænke skibene med dækskanonerne. Søfolkene fik derved tid til at gå i redningsbådene før sænkningen. De såkaldte Q-både var udadtil plimsollere men under dæk havde de skjulte kanoner. Q-bådene havde to besætninger; den ene var en samling tilsyneladende kujoner der gik i bådene og den anden tog kampen op mod den overraskede ubåd. Modtrækket var d. 1. februar 1917 at Tyskland erklærede uindskrænket ubådskrig mod alle handelsskibe.[2]

I det såkaldte Telegram fra Zimmermann fra 1917, sendte det tyske kejserriges udenrigsminister Zimmermann et kodet telegram til den tyske ambassadør i Mexico om den foreståede tyske udvidelse af ubådskrigen, samt om den strategi som Tyskland gerne så gennemført i form af bl.a. en alliance med Mexico. Englænderne opsnappede telegrammet og havde held med at afkode meddelelsen. De informerede herefter USA, der kort tid efter indtrådte i krigen.

NoterRediger

  1. ^ Admiral von Holtzendorff om målsætningen for den uindskrænkede ubådskrig (på germanhistorydocs).
  2. ^ side 66 i kapitlet Krigen til søs i Det Store Opgør
 Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.