Åbn hovedmenuen

Udødelige skakproblem

Det udødelige skakproblem betegnes en skakopgave af Conrad Bayer (1828–1897), som første gang offentliggjordes den 16. august 1851 i Illustrirte Zeitung (Nr. 424, S. 160). I skaklitteratur ses også tidsskriftet The Era 1856 anført som kilde.


Conrad Bayer
Illustrirte Zeitung, 1851
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Mat i 9 træk


Løsning:

1. Tb7 Dxb7
2. Lxg6+ Kxg6
3. Dg8+ Kxf5
4. Dg4+ Ke5
5. Dh5+ Tf5
6. f4+ Lxf4
7. Dxe2+ Lxe2
8. Te4+ dxe4
9. d4 mat


Hvid ofrer i løsningsforløbet alle sine officerer for til sidst at sætte den sorte konge mat midt på brættet.

Skakopgaven faldt i tidens smag, idet det fremkom i skakkens såkaldte romantiske epoke, hvor det gjaldt om at sætte mat ved hjælp af de størst mulige ofre for at vise "åndens magt over materien". Samme æstetiske kriterium førte til navngivningen af et par såkaldte "udødelige skakpartier" (se nedenfor).

I dag anvendes denne problemopgave som benchmark for effektivitet af de algoritmer, som skakprogrammer anvender i søgning efter varianter, som fører til matsætning.

Se ogsåRediger