Ud-af-kroppen-oplevelse

I en ud-af-kroppen-oplevelse (hyppigt forkortet OBE fra engelsk Out-of-Body Experience), vil en vågen person opleve at hun/han svæver ud af sin krop, ofte for at hænge over den, og se ned på den.

Luigi Schiavonetti Sjælen forlader kroppen, tryk fra 1808

Videnskaben beskriver den som en illusion, der måske opstår i forbindelse med en den overordnede sammenkobling af indtryk fra synssansen, følesansen og stillingssansen. Fænomenet er set i forbindelse med visse abnorme hjernetilstande såsom epilepsi, slagtilfælde og stofmisbrug, men siges ellers at være ganske sjælden. Sådanne patienter kan have manglende funktion i området omkring overgangen mellem tindinge- og isselapperne.[1] Også ved (kunstig) elektrisk stimulering af hjerneområdet kan ud-af-kroppen oplevelser forekomme.

I 2007 rapporterede forskere at de kunne skabe ud-af-kroppen oplevelser "kunstigt" ved at filme en (normal) person bagfra med to videokameraer og vise billederne med en hovedbåren skærm.[2][3]

Indenfor visse "alternative" områder har det besynderlige fænomen haft en vis genklang, jf. såkaldte "sjælerejser".

Se også redigér

Henvisning redigér

Eksterne redigér

Referencer redigér

  1. ^ Olaf Blanke, Theodor Landis, Laurent Spinelli og Margitta Seeck, "Out-of-body experience and autoscopy of neurological origin", Brain, 127(2):243-258, 2004.
  2. ^ Greg Miller, "Out-of-Body Experiences Enter the Laboratory", Science, 317(5841):1020–1021, 2007 august
  3. ^ H. Henrik Ehrsson, "The Experimental Induction of Out-of-Body Experiences", Science, 317(5841):1048, 2007 august.