Ulla Pia

Dansktop-sanger

Ulla Pia Nielsen (født 17. februar 1945 i København, død 22. august 2020 i Gammel Holte[1]) var en dansk sangerinde, kendt som Ulla Pia.

Ulla Pia
Født Ulla Pia Nielsen Rediger på Wikidata
17. februar 1945 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død 22. august 2020 (75 år) Rediger på Wikidata
Gammel Holte Rediger på Wikidata
Dødsårsag Kræft Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Sanger, skuespiller Rediger på Wikidata
Deltog i Eurovision Song Contest 1966 Rediger på Wikidata
Genre Popmusik, jazz Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun debuterede i meget ung alder med jazz- og slagersang, optrådte med en række af de store danske orkesterledere og deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 1966, som hun vandt med nummeret "Stop mens legen er go'". Herefter fulgte en række større og mindre hits, især lanceret på DR's Dansktoppen og Pladeparade på tv. Blandt de største hits var "Flower power tøj", "Både med og uden" og "Karina". Sidstnævnte var en dansk udgave af sangen "Candida", som med tekst af Keld Heick blev skrevet om Ulla Pias datter Karina. Det blev også til et par filmroller, og hun turnerede med Jørgen Fritzes modeshow.

Ulla Pia blev forsøgt lanceret på det tyske plademarked under navnet Ulla Björn, bl.a. med pladen "Eine Rose mach noch keinen Kavalier" i 1967.

I slutfasen af den gamle Dansktops storhedstid trak Ulla Pia sig gradvist tilbage og har kun optrådt sporadisk siden 1980. Men EMI tildelte hende en æresguldplade, og en upubliceret selvbiografi Frihed er det bedste guld blev skrevet i 1995. En lang række af Ulla Pias indspilninger er udkommet på cd i de senere år, og gruppen Sweethearts har optrådt med flere af hendes sange.

Ulla Pia boede sin sidste tid på Islands Brygge i København, inden hun flyttede på et plejehjem i Gammel Holte. Ulla Pia døde den 22. august 2020 efter en alvorlig kræftsygedom. Hun led af kræft i ryggen.[1]

FilmRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger