De 18 landshold var inddelt i seks puljer med tre hold i hver pulje, og hver værtsby var vært for to puljer. I hver pulje spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og i hver værtsby spillede de to gruppevindere en playoff-kamp om en plads ved finalestævnet i Sydney.
Finalestævnet har deltagelse af fire hold: de tre playoff-vindere samt den bedste taber af de tre playoff-kampe.
Turneringen blev afviklet på tre spillesteder i hver sin by. Hver af spillestederne var vært for to indledende grupper og en værtsby-finale. Semifinalerne og finalen blev spillet i Sydney.
Turneringen havde deltagelse af 18 hold. De første 12 hold kvalificerede sig til United Cup 2023 baseret på placeringen på ATP's og WTA's verdensrangliste i single for landets bedste spiller, seks fra ATP Tour og seks fra WTA Tour, pr. 7. november2022. De sidste 6 pladser gik til de 6 lande, hvor den bedste spiller på de to singleranglister havde den laveste samlede rangering. Værtslandet Australien var garanteret et wildcard, hvis ikke holdet var blandt de 17 første kvalificerede lande.
Følgende seks lande kvalificerede sig til United Cup 2023 på baggrund af summen af rangeringen for landets bedste spiller på både ATP's og WTA's verdensrangliste i single.
Holdene blev seedet i henhold til den bedste spillers placering på ATP's verdensrangliste i single og inddelt i fire seedningslag. De 2 sidste af de 18 hold var ukendt på seedningstidspunktet.
Holdene blev ved lodtrækning inddelt i seks grupper med et hold fra hvert seedningslag.[1] De to sidste hold, Bulgarien og Kasakhstan, var endnu ikke kvalificeret på lodtrækningstidspunktet, men blev efterfølgende placeret i gruppe A og B.[2]
Værtsbyfinalerne havde deltagelse af de seks gruppevindere, og de tre vindere gik videre til semifinalerne. Derudover gik den bedste af de tre tabere også videre til semifinalerne.