Våd hede

Denne naturtype finder man på de fugtigste steder i større hedearealer eller – mere udbredt – i nærheden af højmoser. Våd Hede er en betegnelse for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 4010.^[1]

Klokkelyng er karakterplante for fugtige heder.

Dannelsesforhold

Typen er afhængig af konstant, høj vandstand, og klokkelyng kan ikke klare sig i konkurrence mod blåtop, hvis området bliver udtørret. Der er ligeledes en konstant fare for, at højere buske og træer kan invadere området og ændre forholdene.

Plantevækst

De typiske planter på denne naturtype er:

Almindelig Revling (Empetrum nigrum)
Almindelig Tranebær (Vaccinium oxycoccus)
Blåtop (Molinia caerulea)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Klokke-Lyng (Erica tetralix)
Mose-Pors (Myrica gale)
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia)

Se også

Oxycocco-Sphagnetea

Eksterne henvisninger

^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 20. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Våd hede på novana.au.dk
4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Arkiveret 23. september 2019 hos Wayback Machine Habitatbeskrivelser, årgang 2016 side 21 (Miljøstyrelsen)
Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine, ISBN 87-7279-275-2

[1] Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 20. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

[1]