Værneting er spørgsmålet om domstoles stedlige kompetence, dvs. hvor en retssag skal anlægges og føres.

Hovedreglen er i Danmark ifølge Retsplejeloven, at borgerlige retssager anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, også kaldet hjemting. Det kan dog aftales anderledes mellem parterne. Det følger også af Retsplejeloven, at straffesager anlægges ved domstolen i den retskreds, hvor den strafbare handling er foretaget.

Men der er dog undtagelser, kaldet undtagelsesværneting, fastslår Retsplejeloven:

  • Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger
  • Staten har hjemting id en retskreds, hvor den myndighed, der stævnes på statens vegne, har hovedkontor
  • I sager om fast ejendom er hjemtinget den retskreds, hvor ejendommen ligger
  • I sager om kontraktlige forhold er hjemtinget det sted, hvor den forpligtelse, sagen handler om, er opfyldt eller skal opfyldes
  • I sager om forbrugeraftaler, der ikke er indgået personligt på firmaets forretningssted, kan forbruger anlægge sagen ved sit eget hjemting

Kilde redigér

 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.