Vabs
Vabs (dansk) Vabenæs (ældre dansk) eller Waabs (tysk) er en landsby og kommune beliggende cirka 20 kilometer nordøstlig fra Egernførde på halvøen Svans i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Vabs / Vabenæs er sogneby i Vabs Sogn. Sognet lå i Risby Herred (Svans godsdistrikt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Vabs / Vabenæs | |
Vabs Kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Rendsborg-Egernførde |
Amt | Slien-Østersø |
Borgmester | Udo Steinacker (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 33,27 km² |
Højde | 31 m |
Indbyggere | 1.440 (31/12/2018) |
- Tæthed | 43 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | RD |
Postnr. | 24369 |
Tlf.-forvalg | 04352, 04358 |
Koordinater | 54°31′N 9°58′Ø / 54.517°N 9.967°Ø |
Hjemmeside | www.amt-schlei- ostsee.de |
Beliggenhed af kommune Vabs / Vabenæs i Landkreis Rendsborg-Egernførde | |
Geografi
redigérDen sydslesvigske kommune består af landsbyerne (Lille) Vabs (Kleinwaabs) med Strandbæk (Strandbek), Store Vabs (Großwaabs) og Langskov[1] (Langholz) med Langhoved og bebyggelser Askbjerg (Aschenberg), Bognæs[2] eller Bøgenæs[3] (Booknis), Egholt[3] (Eickholt, ved Karlsminde) med Eghoved, Flintholm, Glasholt (Glasholz), Hülsenhain eller Hylsenhain[4] (≈Hyllelund), Høgholt (Hökholz), Karlsminde, Lerbjerg (Lehmberg), Kohoved eller Kohøved (Ludwigsburg), Neuschlag, Ritenrade, Rødesande (Rothensande), Sophiegård (Sophienhof) og Vabshof (Waabshof). I kirkebøgerne fremgår det at flere af disse bebyggelser har bestået i mere end 600 år. Bognæs (også Bøgenæs) blev allerede nævnt i 1285 som Bokaenaes. Landsbyen Vabs (også Vabenæs) blev første gang nævnt i 1382 som tho der grøten Wopense. Stednavnet er sammensat af wāpæn (sml oldnordisk vápn) for våben og -næs[5]. Landsbyen Høgholt blev 1804/05 nævnt som Höckholz. Stednavnet henviser til en rørhøg[6]. Langskov er første gang nævnt 1652[6].
Direkte ved Egernfjord ligger en cirka 12 kilometer lang naturstrand med op til 10 meter høje klinter. Fra stranden er der udsigt over fjorden til landskabet Jernved (på tysk: Dänischer Wohld). Ud mod fjorden springer Bognæs, Langhoved ved Langholt, Espensort ved Kohoved og Eghoved ved Egholt/Karlsminde frem. Kommunens højeste punkt er Kronsbjerg (Kronsberg) med 48 meter. Ved Aassø udmunder Kobæk[7], som udspringer et sted vest for Kohoved gods, ud i Egernfjord.
Historie
redigérDen nuværende kommune blev først dannet i 1928 ved den formelle opløsning af adelige godser i og omkring Vabs. Vabs Kirke er fra 1300-tallet, beliggende i Lille Vabs.
Tæt ved byen Vabs ligger herregården Kohøved (Kohoved), som i 1768 blev omdøbt til Ludvigsborg efter den danske konges statholder i Hertugdømmet Slesvig Friedrich Ludwig von Dehn. I Karlsminde befinder sig en 52 lang dysse fra yngre stenalder (Karlsminde langdysse).
Billeder
redigér-
Kirkegade i (Lille) Vabs
-
Klinten ved Egernfjord
-
Strand i Langskov (Langholz)
-
Bognæs (Booknis) markerer den sydøstlige pynt af halvøen Svans
-
Porthus på Kohøved gods (Gut Ludwigsburg)
Eksterne henvisninger
redigér- Vabs hjemmeside (på tysk)
Referencer
redigér- ^ Priors kort over Sønderjylland fra Kongeåen til Ejderen, 1859
- ^ Hector Boeck: Kort over Sydslesvig, 1953
- ^ a b Carl Ferdinand Allen: Om sprog og folke-eiendommelighed i hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, Kjøbenhavn 1848, side 71
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 650/Sted-Register side 15
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 291
- ^ a b Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 334
- ^ Betydningen er bæk, som bruges til vanding af køer, sml. John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 4. bind, Akademisk forlag København 1981, s. 138