Vera Lynn

britisk sanger og skuespiller

Dame Vera Lynn (født 20. marts 1917 i East Ham, London, død 18. juni 2020)[1] var en britisk sangerinde.

Vera Lynn
Dame Vera Lynn Allan Warren.jpg
Vera Lynn med de britiske farver om halsen i 1973 (foto: Allan Warren)
Information
Født Vera Margaret Welch
20. marts 1917 Rediger på Wikidata
East Ham Rediger på Wikidata
Død 18. juni 2020 (103 år) Rediger på Wikidata
Ditchling Rediger på Wikidata
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Populærmusik Rediger på Wikidata
Beskæftigelse sangerinde
Aktive år 1935–1995
Pladeselskab UK Decca/London, HMV
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Vera Lynn i 2009

Under anden verdenskrig turnerede Vera Lynn i bl.a. Egypten, Indien og i Burma, hvor hun gav udendørs koncerter for de britiske soldater. Hun er mest kendt for sangene "We'll Meet Again", "The White Cliffs of Dover", A Nightingale Sang in Berkeley Square" og "There'll Always Be an England".

Hun forblev populær også efter krigen og optrådte ofte i radio og tv i Storbritannien og i USA og indspillede hits som "Auf Wiederseh'n Sweetheart" og "My Son, My Son", der blev nr. 1 i Storbritannien.

I 2009 blev hun den ældste person, der nogensinde fik en førsteplads på den britiske albumhitliste, da albummet We'll Meet Again - The Very Best of Very Lynn blev nr. 1 på hitlisten på et tidspunkt, da Vera Lynn var 92 år.[2]

I marts 2017 blev hun den første hundredeårige til at udsende et nyt album.[3]

I 1962 var Vera Lynn med i den danske lystfilm Venus fra Vestø, hvor hun sang sangen "Wish me Luck", foran blandt andre Henning Moritzen og Malene Schwartz.[4]

I 2000 blev hun kåret til den brite, der bedst eksemplificerede den britiske ånd i det 20. århundrede.[5]

En lang række film og musikstykker trækker referencer til Vera Lynn og hendes sange. Sangen "We'll Meet Again" anvendes bl.a. i Stanley Kubricks film Dr. Strangelove, ligesom rockgruppen Pink Floyds sang Vera fra konceptalbummet The Wall (bl.a.) omhandler Vera Lynn og indledes med stroferne: "Does anybody here remember Vera Lynn? Remember how she said that we would meet again some sunny day?"

Royal Albert Hall i London, hvor Lynn optrådte 52 gange mellem 1936 og 2004,[6] afslørede Lynn's datter, Virginia Lewis-Jones, i januar 2020, som en markering af 75-årsjubilæumet for freden i 1945, et portræt af Lynn, malet af den norske kunstner Ross Kolby.[7][8]

Lynn var udnævnt til Dame Commander af Order of the British Empire. Hun var derved ophøjet i ridderstanden og havde ret til at føre titlen Dame foran sit navn.

NoterRediger

  1. ^ Hun holdt modet oppe hos briterne i kampen mod Hitler. Nu er Vera Lynn død, dr.dk, 18. juni 2020, hentet 18. juni 2020
  2. ^ "Biography for Vera Lynn". IMDb. Hentet 2011-01-10.
  3. ^ The Guardian, 1. februar 2017: Dame Vera Lynn to mark her 100th birthday by releasing album. Singer will become first to release a new album as a centenarian as she is joined by others including Alexander Armstrong and Aled Jones
  4. ^ https://danskefilm.dk/film.php?id=280
  5. ^ Manheim, James M. "Vera Lynn Biography". Index of Musician Biographies. Hentet 2011-01-10.
  6. ^ https://www.belfasttelegraph.co.uk/entertainment/music/news/dame-vera-lynn-portrait-goes-on-display-at-the-royal-albert-hall-38857707.html
  7. ^ https://www.sussexexpress.co.uk/arts-and-culture/dame-vera-lynn-portrait-hang-display-royal-albert-hall-155740
  8. ^ Carlsen, Marianne Rustad (2019-01-09). "Norsk kunstner maler Vera Lynn i all hemmelighet" (bokmål). Hentet 2019-01-17.
 Spire
Denne engelske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.