Vesterå (Aalborg)

Vesterå er tidligere å i Aalborg. Den lå parallelt med Østerå og er omtalt i Kong Valdemars Jordebog, hvor der lå en vold mellem Vesterå og Østerå.[1] I renæssancens tidlige år havde Vesterå ikke særlig stor betydning, da den var for lavvandet til at fungere som havn, ligesom den i de varmere periode havde en tendens til helt at udtørre.

Da byen blev større, voksede behovet for pakhuse, lodsningsmuligheder og mølledrift, og derfor blev der igangsat tilvandings- og kanalarbejde for at stabilisere vandstanden i Vesterå. Alligevel blev Vesterå aldrig lige så stor eller vigtig som Østerå. Hasseris Å blev omkring 1400-1500 ført ind i Vesterå. Området omkring åen blev bebygget med købmandsgårde i 1600, og i dag kan man finde henvisning til åen i gaden med samme navn.

Fra 1865 var der en pontonbro over Limfjorden lige ved Vesterås udmunding. Broen lå der, til Limfjordsbroen blev indviet i 1933.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ "Gamle vandløb i Aalborg" (PDF). aalborg.dk. Hentet 17. maj 2017. 
  2. ^ "Aalborg Før og Nu". visitaalborg.dk. Hentet 17. maj 2017. 


 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.