Vilis Lācis

lettisk politiker og skribent

Vilis Lācis (født 12. maj 1904 i Mangaļi nær Riga i Guvernement Livland, død 6. februar 1966 i Riga i Lettiske SSR) var en lettisk forfatter og kommunistisk politiker. Han arbejdede på havnen i Riga og skrev i sin fritid. I 1933 udgav han romanen Zvejnieka dēls (Fiskerens søn), som gjorde ham til en af de mest succesrige forfattere i Letland i 1930'erne. Bogen oversattes til mere end 50 sprog og blev også filmatiseret. Endnu i dag er Zvejnieka dēls den mest oversatte lettiske bog.

Vilis Lācis
Personlig information
Født12. maj 1904 Rediger på Wikidata
Vecmīlgrāvis, Letland Rediger på Wikidata
Død6. februar 1966 (61 år) Rediger på Wikidata
Riga, Letland Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedMežakirkegården Rediger på Wikidata
Politisk partiLetlands kommunistparti, Sovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afUnionen af sovjetforfattere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRiga Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMedaljen for forsvaret af Moskva,
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".,
Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad,
Leninordenen,
Stalinprisen med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lācis sympatiserede med kommunisterne, der blev forbudt som parti efter Kārlis Ulmanis overtog magten i landet ved et statskup i 1934. Lācis blev overvåget af det hemmelige politi, men da hans popularitet som forfatter øgedes, beordrede Ulmanis at hans sagsmappe skulle destrueres. Lācis skrev positivt om Ulmanis og fik som modydelse støtte til at udgive bøger og til filmudgaven af Zvejnieka dēls. Hans kommunistiske sympatier kom frem efter den sovjetiske okkupation af Letland i 1940. Da blev Vilis Lācis indsat som formand for Lettiske SSR's øverste råd, et hverv han havde frem til 1959. Lācis anses for at have været en marionetfigur, da magten reelt lå hos centralkomitéen. Men, som formand tog han del i Stalins udrensninger og skrev under på anholdelsen og deportationen af over 40.000 letter. Lācis efterfulgtes af Jānis Peive som formand i 1959.

  • Apinis, Pēteris (2006). A Hundred Great Latvians (engelsk). Riga: Nacionālais apgāds. s. 120. ISBN 998426288X. OCLC 238892134.
Spire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.