Vladimir Pavlovitj Basov (russisk: Владимир Павлович Басов) (født den 28. juli 1923 i Urasovo i Sovjetunionen, død den 17. september 1987 i Moskva i Sovjetunionen) var en sovjetisk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter.[1]

Vladimir Basov
Vladimit Basov under 2. verdenskrig
Personlig information
Fulde navnВладимир Павлович Басов
Vladimir Pavlovitj Basov
Født28. juli 1923
Urasovo, Sovjetunionen. Sovjetunionen
Død17. september 1987 (64 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Belgorod oblast, Sovjetunionen. Sovjetunionen
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
GravstedKuntsevskoje kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetSovjetisk
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedGerasimov-instituttet for kinematografi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForelæser, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHædret kunstner i RSFSR (1964)
Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" (1970)
Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1985)
Jubilæumsmedaljen for 60-året for Sovjetunionens væbnede styrker
medaljen "For Militær Fortjeneste" (1943) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han modtog hæderen Folkets Kunstner i USSR i 1983.[2]

Biografi

redigér

Vladimir Basov blev født i landsbyen Urazovo i Voronezj Guvernement (i dag Belgorod oblast) som søn af Pavel Basov (Basultainen) og Aleksandra Basova.[3] Faren var af finsk afstamning og havde en grad fra Tartu Universitet. Han tilsluttede sig bolsjevikkerne under Oktoberrevolutionen. "Basov" var hans dæknavn i partiet og han antog senere navnet som hans og familiens formelle efternavn. Han var officer og politisk kommissær indtil sin død i 1931. Vladimirs mor, Aleksandra Ivanovna, var præstedatter og mødte Pavel under Den Russiske Borgerkrig. I 1920'erne underviste hun landbobørn i russisk og russisk litteratur.[4]

Vladimir Basov gik ind i hæren i 1941, hvor han var artilleriofficer og modtog dekorationer for sin indsats.[5]

Efter krigen blev han i 1947 optaget på filmskolen VGIK, hvor han studerede instruktion Sergej Jutkevitj og Mikhail Romm. Efter eksamen i 1952 fik han arbejde på filmstudiet Mosfilm. Som instruktør instruerede han 18 film. Blandt hans mest roste film er filmatiseringen af Mikhail Bulgakovs skuespil Dni Turbinykh (da.: Turbinernes dage) (1976) og spionfilmen Sjjit i metj (da.: Skjoldet og sværdet) (1968), hvor han også var medforfatter på manuskriptet. Han er krediteret til at har bidraget til manuskriptet til de fleste af sine film.

I 1963 tilbød hans ven Georgij Danelija ham en lille rolle i filmen Romance i Moskva, der blev en stor succes.[6] Basov blev hurtigt en af de mest populære sovjetiske komedieskuespillere. Han portrætterede ofte særlige karakterer, der driver nogle lyssky forretninger, såsom den ensomme embedsmand i Moskva tror ikke på tårer. Blandt hans større roller var rollen som Viktor Mysjlajevskij i sin egen Dni Turbinykh (da.: Turbinernes dage) (1976), Huck Finns far i Sovsem propasjjij (da.: Helt tabt) (1973), Duremar i Prikljutjenija Buratino (da.: Buratinos eventyr) (1975), Pjotr Luzjin i Raskolnikov - forbrydelse og straf (1970), Artur Arturovitj i Flugten (1970) og Stump i Prikljutjenija Elektronika (da.: Eventyrlig elektronik) (1979). Han lagde endvidere stemme til en række populære tegnefilm.

Han arbejdede meget og kombineret med et kraftigt alkoholindtag gav dette ham alvorlige helbredsproblemer i 1980'erne.[3] Han blev i 1983 ramt et et slagtilfælde, der gjorde ham halvsidig lammet, men han fortsatte desuagtet sit arbejde. Han døde efter sit andet slagtilfælde i 1987. Han er begravet ved Kuntsevskoje kirkegården.[7]

Basov blev medlem af kommunistpartiet i 1948.

Privatliv

redigér

Vladimir Basov blev gift tre gange til sovjetiske skuespillerinder. Hans først hustru var Roza Makagonova (1927-1995), som han mødte, da han studerede på VGIK. De fik ingen børn samme.

Det andet ægteskab var med Natalja Fatejeva. Parret fik i 1959 en søn, Vladimir Basov Jr., der også blev en prominent skuespiller og filminstruktør.

Det tredje ægteskab var med Valentina Titova, som han fik sønnen Aleksandr Basov med i 1965. Også han blev filminstruktør.[4]

Filmografi i udvalg

redigér
År Film Dansk titel Rolle Noter
1953 Nakhlebnik Den logerende Kun instruktør[8][9]
1954 Sjkola musjestva Modets skole Porutjik (ukrediteret) Også instruktør
1955 Krusjenie emirata Emiratets sammenbrud Oberst (ukreditet) Også instruktør
1957 Neobyknovennoje leto Usædvanlig sommer Alene instruktør
1961 Bitva v puti Kamp på vej Radiostemme Også instruktør
1963 Romance i Moskva Rengøringsmand
Tisjina Stilheden Chauffør Også instruktør
1964 Metel Snestormen Ukrediteret Også instruktør
1965 Tridtsat tri Tre og tredive Museumsdirektør
Operatsija Y i drugije prikljutjenija Sjurika Operation Y og Sjuriks andre eventyr En streng politimand
1968 Sjjit i metj Skjoldet og sværdet Bruno Også instruktør
1970 Raskolnikov - forbrydelse og straf Pjotr Petrovittj Luzjin
Flugten Artur Arturovitj, Kakerlak-zaren
1972 Jekhali v tramvaje Ilf i Petrov Ilf og Petrov kørte med sporvogn Sporvognspassager / Afdelingschef
Vozvrasjtjenie k Sjizni Tilbage til livet Guitarist Også instruktør
Opasnyj povorot Farlig drejning Charles Trevor Stanton Også instruktør
1973 Bolsjaja peremena Den store forandring Fotograf ved brylluppet
Sovsem propasjjij Helt tabt Hucks far
Tjipollino Tjipollino Fyrst Citron
1974 Nejlon 100% 100% Nylon Advokaten Kirejev Også instruktør
1975 Prikljutjenija Buratino Buratinos eventyr Duremar
Afonja Vladimir Ivanovitj
Kapitan Nemo Kaptajn Nemo Royer
Sjag navstretju Et skridt fremad Stresjnikov
1976 Dni Turbinykh Turbinernes dage Viktor Mysjlajevskij Også instruktør
Sentimentalnyj roman Sentimental romance Far
1977 Pro Krasnuju Sjapotjku Om Lille Rødhætte Den tynde ulv
Mimino Mimino Sinitsyn, operasanger
Nos Næsen En læge
Smesjnyje ljudi! Sjove mennesker! Diakon Avdijesov
1978 Sjla sobaka po rojalju En hund gik langs klaveret Gromov
Novyje prikljutjenija kapitana Vrungelja Kaptajn Vrungels nye eventyr Tavse Blok
Otets Sergij Pater Sergius ukrediteret
1979 Moskva tror ikke på tårer Anton Kruglov Oscar for bedste fremmedsprogede film[10]
Prikljutjenija Elektronika Eventyrlig elektronik gangsterbossen Stump
Klub samoubijts, ili Prikljutjenija titulovannoj osoby Selvmordsklub, eller Titelpersonens eventyr Inspector Trenton Filmen blev udgivet i 1981
1980 Vetjernij labirint Aftenlabyrint Kok
Tegeran-43 Teheran-43 Taxachauffør Sovjetisk, fransk, schweizisk co-produktion
1981 Budte moim muzjem Bliv min mand Camper
Fakty minuvsjego dnja Gårsdagens fakta Petr Danilovitj Også instruktør
1982 Skazka stranstvij Fortælling om vandringer jurist
Isjjite zjensjjinu Se efter en kvinde Jacque-Pierre Antoine
Predtjuvstvije ljubvi Forudanelse om kærlighed Vasja
Printsessa tsirka Cirkusprinsessen Pelikan
1984 Vremja i semja Konvej Tid og familien Conway Ernest Beevers Også instruktør
1986 Sem krikov v okeane Syv skrig i oceanet Kun instruktør

Referencer

redigér
  1. ^ Kort nekrolog på m-necropol.ru
  2. ^ Peter Rollberg (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 91-92. ISBN 978-1442268425.
  3. ^ a b Bodanova L. I., Vladimir Basov. In Direction, in Life and Love. Moscow, 2014. ISBN 978-5-227-05104-2 p. 3-8
  4. ^ a b Vladimir Basov: Everything About My Mother Karavan Istoriy, October, 2011. (in Russian)
  5. ^ Basov Vladimir Pavlovitj, født 1923 Det russiske online arkiv over tildelte ordener m.v. (russisk)
  6. ^ «The movie is too optimistic». How Walking the Streets of Moscow was made Argumenty i Fakty, 11/04/2014. (russisk)
  7. ^ Basov Vladimir Pavlovich (1923-1987) Kendtes gravsteder, m-necropol.ru] (russisk)
  8. ^ НАХЛЕБНИК
  9. ^ Нахлебник (1953)
  10. ^ "The 53rd Academy Awards (1981) Nominees and Winners". oscars.org. Hentet 2013-06-15.

Eksterne henvisninger

redigér