Vordingborg-stenen
runesten på Nationalmuseet
Vordingborg-stenen er en runesten, fundet i Vordingborg i beg. 1600-tallet. Stenen blev opdaget, da kansler Christian Friis til Kragerup på en rejse gennem Vordingborg fik øje på den i toldbodens grundmur. Stenen kom til København som følge af det kgl. reskript af 1652 og er en af de tre, som overlevede Københavns brand i 1728. Den blev først opstillet i Rundetårn og i 1867 overflyttet til Nationalmuseet, hvor den nu har plads i Runehallen.
| Vordingborg-stenen | |
|---|---|
 {{{billedtekst}}} | |
| Fundet | Beg. 1600-tallet |
| Fundsted | Vordingborg |
| Rejst | 700–900 |
| Sekundær anvendelse | Bygningssten i toldbods grundmur. |
| Højde | 144 cm centimeter |
| Bredde | 60 cm centimeter |
| Dybde | 46 cm centimeter |
| Placering | Nationalmuseet |
| Stenart | Granit |
| DK-nr. | Sj 80 |
| DR-nummer | DR 221 |
Indskrift
redigér| Translitteration | Side A karþi þiauþui(r)
Side B aft aþisl (u)(m)a(r)utrkau |
| Transskription | Gærði Þiūðvēr/Þiūðvē æft Aðīsl ... |
| Oversættelse | Gjorde Thjodver(?)/Thjodve efter Adils ... |
Indskriften er ristet i parallelorden på to tilstødende sider. De to runer ui og bogstaverne HP nederst på side A er af yngre dato.
Kilder
redigér- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 271-274.