Waldorf Astoria New York

Waldorf Astoria New York er et luksushotel i Midtown Manhattan i New York City. Bygningen, der ligger på 301 Park Avenue mellem 49. og 50. gade, har 47 etager og er 190,5 meter høj. Den er i Art Deco-stil tegnet af arkitekterne Schultze and Weaver. Hotellet åbnede i 1931 og var det højeste hotel i verden, indtil åbningen af Hotel Ukraina, der er syv meter højere. Hotellet har siden åbningen været et ikon for glamour og luksus[3] og er et af verdens mest prestigefyldte og kendte hoteller.[4] Hotellet drives af Waldorf Astoria Hotels & Resorts, der er en division under Hilton Hotels, som driver en række luksushoteller verden over under Waldorf Astoria-brandet. Både hotellets ydre og indre er af New York klassificeret som bevaringsværdige.

Waldorf Astoria New York
Hotellet set fra nord
Generelle informationer
Sted301 Park Avenue
Manhattan, New York City
Indviet1931; 93 år siden (1931)
Ejer(e)Dajia Insurance Group Co.
Drives af Hilton
ArkitektSchultze & Weaver
Værelser1.413[2]
Højde190,5 m
Etager47
Eksterne henvisninger
Officiel website (dansk)
Waldorf Astoria NY logo

Det oprindelige Waldorf–Astoria bestod af to hoteller langs Fifth Avenue, der blev slået sammen og åbnede i 1893. Det blev nedrevet i 1929 for at gøre plads til Empire State Building. Særlig efter genopførelsen i 1939 blev Waldorf Astoria internationalt berømmet for sin overdådige indretning og sine "dinner parties" og galla-arrangementer, der ofte blev besøgt eller arrangeret af eliten blandt erhvervslivets spidser og politikere. Efter 2. verdenskrig blev flere vigtige politiske konferencer afholdt på hotellet, bl.a. den kontroversielle Verdensfredskonference i 1949. Conrad Hilton købte rettighederne til at drive hotellet i oktober 1949 og Hilton Hotels Corporation købte bygningerne i 1972. Hotellet er undergået større renoveringer flere gange gennem tiden. I 2014 købte den kinesiske virksomhed Anbang Insurance Group (senere opkøbt af Dajia Insurance Group) hotellet for 1,95 milliarder dollars. Hilton driver fortsat hotellet, der imidlertid blev lukket i 2017 for en større renovering, der fortsat (pr. juli 2022) pågår.

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Bagli, Charles V. (7. oktober 2014). "Waldorf-Astoria to Be Sold in a $1.95 Billion Deal". The New York Times. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2019. Hentet 7. oktober 2014.
  3. ^ Flippin 2011, s. 34.
  4. ^ Bernardo 2010, s. 40.

40°45′23″N 73°58′24″V / 40.7565°N 73.9734°V / 40.7565; -73.9734