Ikke at forveksle med George Washington-broen.

Washington-broen er en bro over Harlem River i New York City. Broen er en buebro, der har seks spor samt fortov i begge sider og forbinder Manhattan med Bronx. Den var tidligere en del af U. S. Highway 1, men den går nu over Alexander Hamilton Bridge lidt syd for Washington Bridge.

Washington-broen
Washington Bridge
Washington Bridge
Washington-broens hovedbue over Harlem River.
Koordinater 40°50′48″N 73°55′40″V / 40.84678°N 73.92789°V / 40.84678; -73.92789Koordinater: 40°50′48″N 73°55′40″V / 40.84678°N 73.92789°V / 40.84678; -73.92789
Bærer seks kørespor samt fortov i begge sider
Krydser Harlem River
Sted Manhattan og Bronx i New York City
Drevet af New York City Department of Transportation
Karakteristika
Design Buebro
Total længde 724 m
Største spænd 160 m
Gennemsejlings-
højde
41 m
Historie
Åbningsdato 1. december 1888 (135 år)
Statistik
Årlig gennemsnitlig trafik 20,8 mill. (2012)[1]
Washington-broen ligger i New York City
Washington-broen
Washington-broen
Placering af Washington-broen
Washington Bridge, begyndelsen af det 20. århundrede.

Broens samlede længde er 724 m. Det centrale spænd er på 160 m og giver en frihøjde på 41 m over floden. Dette varierer med tidevandet, der kan gøre vandstanden 1,5 m højere og 1 m lavere.

Washington-broen blev designet af Charles C. Schneider og Wilhelm Hildenbrand med Edward H. Kendall som rådgivende arkitekt.[2] Det oprindelige design blev beskåret, så prisen kunne holdes på $3 millioner. Buen på broen er af stål og opført i murede sokler. Opførelsen blev påbegyndt i 1886, og broen blev åbnet for fodgængere 1. december 1888. Den officielle åbningsdato var sat til 22. februar, George Washingtons fødselsdag i hundredåret for hans indsættelse som præsident, men man blev forsinket, så åbningen fandt først sted 1. december 1889.

Da George Washington-broen stod færdig i 1931, gik trafikken fra denne til Bronx via Washington Bridge. I 1940'erne opførte man to tunneller til at klare denne trafik for at lette trængslen på Manhattan. I 1950'erne begyndte man at planlægge Alexander Hamilton-broen samt et underdæk til George Washington-broen. Da dette stod færdigt i 1963, kom meget af trafikken fra Washington-broen til at gå via denne forbindelse. Washington-broen gennemgik en grundig renovering i perioden 1989-1993.[2]

Referencer redigér

  1. ^ "2012 New York City Bridge Traffic Volumes" (PDF). juli 2014. s. 9. Hentet 4. januar 2017.
  2. ^ a b White, Norval; Willensky, Elliot; Leadon, Fran (2010). AIA Guide to New York City (5 udgave). Oxford University Press. s. 570. ISBN 978-0199772919. Hentet 4. januar 2017.

Eksterne henvisninger redigér