Wikipedia:Dagens artikel/10. november 2004
Den 10. november er Mortens aften.
Skt. Morten (315 - 11. november 397) er en katolsk helgen, han hedder også Martin af Tours.
Ifølge overleveringen ønskede Skt. Morten ikke at være biskop. Han gemte sig fra folkemængden der ønskede ham som biskop i Tours. Gemmestedet var et skur fyldt med gæs, men de skræppede op og afslørede ham. Han blev således biskop mod sit ønske og indførte samtidig 11. november som officiel gåse-slagtedag, som i Danmark er Mortensdag.
Denne historie er således grunden til, at man i Danmark traditionelt spiser gås eller and Mortens aften.