Wikipedia:Dagens artikel/2. juni 2005
En båndoptager eller båndmaskine kan optage, lagre og gengive lyd ved hjælp af et magnetbånd, der med konstant hastighed føres forbi et tonehoved ved at blive klemt mellem en kapstanaksel og en gummibelagt trykrulle. Til dataregistrering fandtes(/findes?) maskiner, hvor båndet blev startet ved optagelse og stoppet straks bagefter (intermitterende drift).
Forgængeren var en stålbåndoptager, hvor mediet var en ståltråd, der kunne magnetiseres. Valdemar Poulsens Telegrafon (1898) var én af de første. Bang & Olufsens varemærke for båndoptagere, "Beocord", skyldes at firmaets første maskine (1948?) var en trådoptager.
Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation spolebånd, magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper.