Wikipedia:Dagens artikel/21. februar 2005

Stilk-Eg
Stilk-Eg

Almindelig Eg eller Stilk-Eg er et stort, løvfældende træ med en bred, kegleformet krone. Stammen er kort og tyk med svære og krogede hovedgrene, der er næsten vandrette. Barken er først glat og grågrøn med grålig dug. Senere bliver barken lysebrun, og til sidst bliver den gråbrun med dybe furer. Knopperne er spredte, ægformede og brune. De er tæt samlet mod skudspidsen, hvor endeknoppen ikke er tydeligt større end de andre. Bladene er omvendt ægformede med et par "øreflipper" ved enden af stilken, og med brede, afrundede lapper og hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er brun. Stilk-Eg blomstrer kort efter løvspring i maj. Blomsterne er samlet i rakler. Frugterne, agern, er stilkede og modner på ét år.