Wikipedia:Dagens artikel/31. januar 2005

Eiffeltårnet er det mest genkendte vartegn i Paris, og er internationalt kendt som et symbol for Frankrig. Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel. Det er en kendt turistdestination, med over 5,5 millioner besøgende hvert år. Tårnet havde sin 200.000.000'ne gæst den 28. november 2002.

Eiffeltårnet blev bygget fra 1887-1889 til Verdensudstillingen i 1889 som en hyldest til hundredeårsdagen for Den franske Revolution. 300 stålarbejdere samlede 18.038 stykker af stål ved brug af 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål. Højeste udsving i stærkt blæsevejr er 12 centimeter. Tårnet har 1.792 trappetrin til toppen og kostede i 1889 7,8 millioner franc at bygge. Med baggrund i den generelle sikkerhedstilstand for den tid, er det bemærkelsesværdigt, at alene en arbejder døde under konstruktionen.