Der er skrivestue om offentlig innovation (og tilstødende emner) tirsdag den 12. maj 13:00-17:00.

Det sker hos MidtLab, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 32, 1. sal, 8200 Aarhus N.

Lad os gøre innovation i det offentlige jordnært og konkret

redigér

Innovation er ikke varm luft, men sprogbrugen kan godt gøre, at den virker sådan. Det sprudler og bobler med innovative løsninger i den offentlige sektor. Men mange løsninger forbliver interne, selvom de har potentiale til at nå længere. Ved at skabe et mere præcist sprog for innovation i det offentlige - der er skabt med og i det offentlige - kan innovationsprocesser fremmes, så chancen bliver større for et godt resultat. Hvis vi skal skabe mere offentlig innovation, er vi altså bedst tjent med at tale klart og tydeligt om, hvad offentlig innovation er.

Den danske Wikipedia fungerer i forvejen som en vidtrækkende platform for vidensøgning. Der er lige nu 194.600[1] artikler på dansk og Wikipedia bliver meget aktivt brugt som et videndelingssystem. Den kan derfor understøtte og bidrage til at skabe et mere præcist sprog om innovation i det offentlige. Men sådan ser det ikke ud. En simpel søgning på offentlig innovation vil vise, hvor tomt feltet er.

Derfor inviterer Center for Offentlig Innovation i tæt samarbejde med MidtLab til åben skrivestue, hvor målet er at fylde den danske Wikipedia med vigtigt indhold om offentlig innovation.

Alle er velkomne. Det kræver ikke ekspertviden inden for innovation, men blot at man synes at emnet er interessant. Eftermiddagen vil blandt andet byde på oplæg, tekstarbejde og let spisning. Medbring derfor egen laptop, bøger, artikler og andet spændende til skrivestuen og lad os sammen gøre offentlig innovation mere jordnært og konkret.

Tilmelding

redigér

Tilmelding til Amy Lüscher ael@coi.dk inden 8. maj.

Det praktiske

redigér

Dato: 12. maj 2015, kl. 13:00-17:00.

Sted: MidtLab, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 32, 1. sal, 8200 Aarhus N.


HUSK at medbringe egen bærbar!

Program

redigér
  • Kl. 13.00 Kaffe og Velkomst
  • Kl. 13.15 OPLÆG: ”Innovationsbegreber og Innovationsmodeller” v/ Lars Henrik Nielsen, Partner INNEWVATION
  • Kl. 13.35 Kort pause
  • Kl. 13.45 Dannelse af grupper og emner
  • Kl. 14.15 OPLÆG: ”Introduktion til Wikipedia” v/ Ole Palnatoke fra WikiMedia
  • Kl. 14.35 SKRIVEGRUPPER: Skrivesession sættes i gang
  • Pause
  • Kl. 17.00 Opsamling og afslutning

Hvad er offentlig innovation?

redigér

Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, der skaber værdi. Stort som småt. Bare det er gennemført og har skabt værdi.

Artikelemner

redigér

Kommende skrivestue

redigér

Skrivestue hos Center for Offentlig Innovation

(Lad os gøre innovation i det offentlige jordnært og konkret)
(Derfor skal indhold om offentlig innovation på Wikipedia)