Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2011

Henrettelse med elefant (persisk: زير پى ِپيل افكندن, bogstaveligt talt "at kaste for en elefants fødder") var i tusinder af år en almindelig henrettelsesmetode af de dødsdømte i Syd- og Sydøstasien, i særdeleshed i Indien. Asiatiske elefanter blev brugt til at knuse, lemlæste eller torturere fanger i offentlige henrettelser. De trænede dyr var alsidige og kunne dræbe et offer omgående eller torturere dem langsomt i længere tid. Da elefanterne var ansat af herskerne, repræsenterede de både absolut magt og herskerens evne til at kontrollere vilde dyr.

Brugen af elefanter til henrettelse af fanger tiltrak ofte den forfærdede interesse fra europæiske rejsende og blev noteret i talrige journaler og beretninger om livet i Asien. Der blev til sidst sat en stopper for denne fremgangsmåde af de europæiske herskere, der koloniserede regionen i det 18. og 19. århundrede. Selvom skikken primært var begrænset til Asien, blev den også til tider anvendt af vestlige magter, så som Rom og Karthago, særligt til at tage sig af oprørske soldater. (Læs mere..)