Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2019

Satellitbillede af Middelhavet.

Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet. Det støder op mod nord til Sydeuropa og Anatolien, mod syd til Nordafrika og mod øst til Levanten.

Middelhavet dækker et 2,5 millioner km2 stort område og er forbundet til Atlanterhavet via det blot 14 km brede Gibraltarstræde, som adskiller Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika. I nord-sydretningen ligger havet mellem 30. og 46. nordlige breddekreds og i øst-vestretningen mellem den 6. vestlige og 36. østlige længdekreds.

Fra oldtiden har Middelhavet været en vigtig rute for handlende og rejsende. Det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur mellem områdets lande og civilisationer. Middelhavslandenes historie er vigtig for forståelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund. (Læs mere..)