Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2015

Araberopstanden var et oprør mod Det osmanniske rige i Arabien og Levanten mellem 1916 og 1918 som en del af Mellemøstenfelttoget under 1. verdenskrig. Opstanden blev startet af Husayn ibn Ali, sharif af Mekka og leder for den arabiske Banu Hashim-stamme med det formål at opnå arabisk uafhængighed fra osmannerne og at oprette en arabisk stat, som strakte sig fra Aleppo i Syrien til Aden i Yemen.

Oprøret endte med et osmannisk nederlag i sammenhæng med ententemagernes sejr i verdenskrigen, og de tyrkiske områder i Mellemøsten blev derefter hovedsagelig gjort til britiske og franske mandatområder under Folkeforbundet. Araberne, som deltog i oprøret, følte sig derfor efterfølgende forrådt, da de allieredes planer om at dele de "frigjorte" tyrkiske områder mellem sig blev kendt. (Læs mere..)