Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2014

Warwick Castle ved Avon

Warwick Castle er et middelalderligt slot, der er blevet videreudviklet fra en tidligere borg, som Wilhelm Erobreren byggede i 1068. Warwick er det administrative centrum for Warwickshire i England, der ligger, hvor floden Avon slår en bugt.

Den oprindelige motte-baileyfæstning blev genopbygget i sten i 1100-tallet. Under hundredeårskrigen blev forsvarsværkerne modsat byen forstærket, hvilket resulterede i et af de lettest genkendelige eksempler på 1300-tallets militære arkitektur. Slottet blev brugt som fæstning indtil begyndelsen af 1600-tallet, hvor det blev givet til Sir Fulke Greville af Jakob 1. Sir Fulke Greville omdannede det til et country house. Slottet var ejet af familien Greville, som blev jarler af Warwick i 1759, indtil 1978, hvor det blev købt af Tussauds Group. (Læs mere..)