Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2013

{{{2}}}

Danmarks rigsvåben består af tre gående, blå løver med røde tunger og kronet med gyldne kroner. Et gyldent skjold udgør baggrunden, som er belagt med 9 røde hjerter, eller som de officielt betegnes, søblade. Det tidligste kendte eksempel på Danmarks våbenmærke er et segl brugt af Knud 6. omkring 1194, dog kan farverne tidligst påvises i en våbenbog fra omkring 1270. Oprindeligt vendte løverne ansigterne mod beskueren, og antallet af hjerter var ikke fastlagt og kunne være langt større end i dag. Den nuværende udgave af tre-løve-våbnet indførtes af Frederik 6. i 1819, hvorved det præciseredes, at de tre våbenfigurer fremover skulle kigge fremad og ikke mod beskueren, idet sidstnævnte type figur heraldisk betegnes som en "leopard" og ikke som en "løve". (Læs mere..)