Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2010

Kronprins Frederik, Danmarks nuværende tronfølger

Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige. I Danmark fandt den sted samtidig med Europa-Parlamentsvalget. Folkeafstemningen handler om en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn.

Folkeafstemningen skete efter grundlovens § 88, som kræver at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. De stemmeberettigede var folk der havde stemmeret til Folketinget.

Stemmedeltagelsen var på 58,5%, hvor 45,5% af de stemmeberettigede stemte for ændringen, mens 7,8% stemte imod og 5,2% stemte blankt.

Tronfølgen har været diskuteret som en del af grundlovsdebatten siden 1990'erne, men især siden kronprins Frederiks bryllup i 2004. Den 25. april 2005 meddelte hoffet at Kronprinsesse Mary var gravid, og der var spekulationer om den førstefødtes køn. I en grundlovstale den 5. juni 2005 fremsatte statsminister Anders Fogh Rasmussen sin plan om at ændre tronfølgeloven uden grundlovsændring, og forslaget blev behandlet i Folketinget i 2005-06 og igen i 2008-09. (Læs mere..)