Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2021

En vølve på et færøsk frimærke.

En vølve (eller vala, spákona) betegner i den nordiske religion både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur i flere myter. Som kultspecialist blev vølven tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd. Indtil religionsskiftet nød vølverne stor respekt, men senere blev de associeret med skadevoldende magi. I middelalderen fik ordet vølve betydningen heks.

I vikingetiden var en vølve gerne en ældre kvinde, der havde løst sig selv for de slægtsbånd, der normalt havde afgørende betydning i det norrøne ættesamfund. Hun rejste rundt i landet med sit følge af unge hjælpere og blev tilkaldt i krisesituationer. Hun besad en umådelig autoritet og blev vel betalt for sine ydelser.

Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da gudinden Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser op i sejdkunst. I kvadet "Ynglingatal" kaldes hun 'blotgydje'. Ud over i denne tekst kendes vølven også fra digtet "Vølvens spådom" i Ældre Edda. (Læs mere..)