Wikipedia:Ugens artikel/Uge 9, 2018

Glyndwroprøret var et walisisk oprør mod det engelske overherredømme, der foregik mellem 1400 og 1415 under ledelse af Owain Glyndwr. Det var den sidste store manifestation af en walisisk uafhængighedsbevægelse, inden Wales formelt blev inkorporeret i England ved Laws in Wales Acts 1535–1542.

Oprøret gik i gang, da Henrik Bolingbrok overtog tronen fra Richard 2., der var waliserne venlig stemt. Henrik derimod kørte en hårdere linje. Efter en strid med en engelsk stormand udråbte Owain sig selv som prins af Wales og angreb hans borg. Tudur-familien fra Anglesey indledte en guerillakrig mod englænderne, og Henrik sendte sin hær til Wales for at slå oprøret ned. Flere engelske borge faldt for oprørerne, og Owain opnåede stor succes og popularitet i Wales. Englænderne vedtog særlige love for at forhindre waliserne i at få for meget magt i deres hjemland. Omkring 1402 begyndte Frankrig også at støtte waliserne, da de så et svækket England som en fordel i den verserende konflikt imellem de to nationer.

Flere engelske borge faldt eller blev belejret, og waliserne brugte en taktik med små hurtige angreb mod englænderne, hvorved de undgik åbne konfrontationer. I 1404 blev Owain kronet som prins af Wales. Omkring 1406 begyndte Frankrig at trække deres støtte af oprøret, og englænderne påbegyndte en ny strategi med økonomisk blokade af Wales. Englænderne genvandt efterhånden vigtige borge, og flere af oprørslederne blev dræbt på slagmarken eller taget til fange, men Owain forblev på fri fod. I 1415 havde englænderne igen fuld kontrol over Wales, og de store familier, der havde støttet oprøret, var enten ruineret eller udryddet. Kun Maredudd ap Tudur formåede for alvor at klare sig godt efterfølgende, idet han rejste til London og grundlagde det, som senere blev Tudordynastiet. (Læs mere..)