Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/juni 2018/Wikimedia Hackathon 2018

Wikipediajournalen

Wikimedia Hackathon 2018

Af Fnielsen, 29-05-2018
Wikimedia Hackathon 2018 foregik på Universitat Autònoma de Barcelona omkring 20 kilometer fra kysten.

Wikimedia Hackathon er en international begivenhed for Wikimedia-orienterede programmeringsnørder, der i år fandt sted i Barcelona i maj. Jeg har deltaget flere gange før. Første gang i Berlin hvor jeg sad og nørdede med et lille program der ikke rigtigt blev til noget.

De sidste to år har jeg arbejdet med Scholia, en dynamisk hjemmeside til visning af videnskabelig information via forespørgsler til Wikidatas Semantisk Web-database, Wikidata Query Service. Jeg fik under det tredages hackathon i år ændret på Scholias udseende efter at have talt med en designer, begyndt på en rudimentær fritekst-søgningsfunktionalitet og funderet over hvordan en semi-automatisk Wikidata-indtastning af artikelemner kunne gøres. I dagene omkring fik jeg også konstrueret en FAQ og arbejdet med den nederlandske forsker Egon Willighagen om at få kemiske SMILES-diagrammer vist på hjemmesiden.

Rachel Farrand fra Wikimedia Foundation er ofte involveret i organiseringen af internationale tekniske Wikimedia-begivenheder. Det galdt også Wikimedia Hackathon 2018.

Wikimedia Hackathon 2018 var organiseret af Wikimedia Foundation og Amical Wikimedia, det lokale Wikimedia Chapter. Som jeg forstod var Amical drevet udelukkende på frivillig basis. Det er således ganske bemærkelsesværdig at de var i stand til at være lokal anker for dette arrangement der forløb behageligt og stort set gnidningsløst, men undtagelse af et kortvarigt udfald af WiFi.

Niharika Kohli viser sin "Image labelling and category suggester" ved showcasen søndag.

Jeg betalte selv rejse og hotel, mens forplejning og deltagelse var gratis. Organisatorene havde booket mig i et delt hotelværelse med en østriger jeg allerede kendte. Så vidt jeg forstod var der 200–300 deltagere. Det spændte af fra fredag morgen til søndag aften i ingeniør-bygningen af Universitat Autònoma de Barcelona. Lidt over 30 projekter blev vist som showcases om søndagen. Af individuelle projekter jeg bemærkede var Databox, et Lua module til automatisk inkludering af data fra Wikidata i Wikipedia, en app til oversættelse der var specielt designet til smartphonen, John Samuels webservice til oplistning af Wikidata-egenskaber (WDProp) og Niharika Kohlis automatiske billedgenkendelse af Commons-billeder via Googles cloud service, "Image labelling and category suggester". Så vidt jeg forstår blev der også arbejdet på Commons Mobile App.

På WDProp kan man blandt andet se at den danske del af Wikidata er vældig godt med med i øjeblikket 1863 oversatte labels, hvilket får os på 18.-pladsen.

Links

Der er endnu ingen kommentarer, din kan være den første!