Wilhelm Müller (håndboldspiller)

Wilhelm Müller (født 5. december 1909 i Mannheim, Baden-Württemberg, død 22. februar 1984) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936 i Berlin.

Wilhelm Müller
Født 5. december 1909 Rediger på Wikidata
Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 22. februar 1984 (74 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Håndboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Markhåndbold
Olympiske Lege
Guld 1936 i Berlin Håndbold
VM
Guld 1938 i Berlin Håndbold

Müller spillede for SV Waldhof Mannheim, og med dette hold blev han tysk mester i 1933 samt vicemester i 1937.[1] Han blev udtaget til det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Müller spillede to af kampene.[1]

Han spillede i alt otte landskampe i markhåndbold og var også med ved VM 1938, hvor det ligeledes blev til tysk guld.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Wilhelm Müller, olympedia.org, hentet 3. januar 2022
  2. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 17. november 2021

Literatur redigér

  • Bodo Harenberg (Red.): Die Stars des Sports von A-Z. Darmstadt 1970

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.