Turneringen havde deltagelse af 28 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, Wilfred Baddeley, tabte vinderen af all comers-turneringen, Joshua Pim, med 3-6, 6-1, 6-3, 6-2. Dermed fik ireren revanche for nederlaget til netop Baddeley i udfordringsrunden 12 måneder tidligere, og Pim vandt dermed den første af sine to Wimbledon-titler i herresingle. Joshua Pim havde vundet finalen i all comers-turneringen over Harold Mahoney med 9-7, 6-3, 6-0.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
I all comers-turneringen spillede 27 spillere om retten til at møde den forsvarende mester, Wilfred Baddeley, i "udfordringsrunden". Turneringen blev vundet af irerenJoshua Pim, som i finalen besejrede sin landsmandHarold Mahoney med 9-7, 6-3, 6-0, og som dermed nåede udfordringsrunden for andet år i træk. Det var første gang at Harold Mahoney var i all comers-finalen.
Damesingleturneringen havde deltagelse af otte spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af den forsvarende mesterLottie Dod, der i udfordringsrunden vandt over vinderen af all comers-turneringen, Blanche Hillyard, med 6-8, 6-1, 6-4. Dermed vandt Lottie Dod den femte og sidste af sine fem Wimbledon-titler i damesingle, mens det var femte gang at Hillyard tabte i udfordringsrunden.
Syv kvinder spillede i all comers-turneringen om retten til at møde den forsvarende mester i udfordringsrunden. Turneringen blev vundet af Blanche Hillyard, som i finalen besejrede Maud Schackle med 6-3, 6-2. Maud Schackle var i all comers-finalen for anden gang.
Ti par spillede om retten til at møde de forsvarende mestre i udfordringsrunden. IrerneJoshua Pim og Frank Stoker sikrede sig pladsen i udfordringsrunden ved at besejre Herbert og Wilfred Baddeley i finalen med 6-2, 4-6, 6-3, 5-7, 6-2.
Joshua Pim (1. titel)
Joshua Pim
Wilfred Baddeley