Yola (sprog)

Yola er et uddødt vestgermansk sprog, som blev talt i County Wexford i Irland. Det er en gren af middelengelsk, indført af de englændere som fulgte de normanniske baroner Strongbow og Robert FitzStephen til det østlige Irland i 1169.[1][2]

Dialekten var i tiden før den uddøde kendt som yola, der betød «gammel». Den udviklede sig adskilt fra middelengelsk (som siden blev til nyengelsk). Antagelig som et resultat af sin geografiske isolation og den dominerende jordbrugskarakter i de samfund, som sproget blev talt i, udviklede yola sig meget lidt igennem århundrederne fra det ankom til Irland, bortset fra at det optog en del irske ord. I begyndelsen af 1800-tallet var dialekten tydelig forskellig fra alle former for engelsk, som blev talt andre steder i verden.

Sproget fortsatte med at blive talt i den sydlige del af grevskabet Wexford frem til midten af 1800-tallet, da det gradvis blev erstattet af moderne irsk engelsk. Det bukkede under pga. de samme sociale, politiske og økonomiske processer, herunder almen skolegang, som også udryddede det irske sprog og ved slutningen af århundredet var der næsten intet tilbage af yolas unikke lingvistiske arv.

ReferencerRediger

  1. ^ Hickey, R. (1988) A lost Middle English dialect. The case of Forth and Bargy. In Jazek Fisiak (ed.), Trends in Linguistics. Studies and Monographs [TiLSM] Book 37, pp. 235-272. DOI:10.1515/9783110848137.
  2. ^ Browne, K.A. (1927) The Ancient Dialect of the Baronies of Forth and Bargy, County Wexford. The Journal of the Royal Society of Antiquaries of Ireland Sixth Series 17: 127-137.

Eksterne henvisningerRediger