"Ä", "ä" er et tegn der repræsenterer enten et bogstav fra de forskellige udvidelser til det latinske alfabet, bogstavet A med umlaut eller bogstavet A med trema. På dansk alfabetiseres Ä som Æ.

Ä skrevet med sans serif (Helvetica) og serif (Times New Roman)

Bogstavet Ä

redigér

Bogstavet Ä findes i de finske, svenske, estiske og slovakiske alfabeter, hvor det repræsenterer en vokal. Det svarer til et dansk Æ, og udtalen er [æ] eller [ɛ].

På både svensk og finsk sorteres -X-Y-Z-Å-Ä-Ö.

A-umlaut

redigér

I det tyske alfabet findes et lignende tegn, "A" med umlaut. Det repræsenterer et a med omlyd. Det tyske alfabet vises -X-Y-Z-Ä-Ö-Ü, men ved sortering sorteres A-Ä-B-C-.

A med trema

redigér

"A" med trema forekommer på flere sprog. Tegnet repræsenterer et normalt A og udtalen ændres ikke.

Typografi

redigér

Historisk blev A med trema skrevet med to prikker over. A med umlaut blev oprindeligt skrevet med et lille e over: dette lille e udviklede sig til to små lodrette streger og til sidst blev det til to prikker. "Æ" deler oprindelse med "Ä", det er en ligatur mellem "A" og "E" der findes i det danske, norske og islandske alfabet.

I mere moderne typografi, blev de tre former slået sammen af pladshensyn i forbindelse med skrivemaskinen. I tegnsættet ISO 8859-1 er de ligeledes umulige at skelne fra hinanden. I unicode er der en teoretisk mulighed, der dog ikke bruges, idet tegnet U+0308 Combining diaeresis modificerer det foregående tegn.

Datalogi

redigér

I unicode har bogstavet følgende betegnelser (+ HTML entiteter)

ä Latin small letter a with diaeresis U+00E4 ä ä ä
Ä Latin capital letter A with diaeresis U+00C4 Ä Ä Ä

Eksterne henvisninger

redigér
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.