Åbn hovedmenuen
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genveje:
WP:CITE
WP:REF

En henvisning, også kaldet en reference,[note 1] identificerer entydigt en kilde hvorfra information er hentet, fx:

Ritter, R. M. (2003). The Oxford Style Manual. Oxford University Press. s. 1. ISBN 978-0-19-860564-5. 

Wikipedias verificerbarhedspolitik kræver indbyggede referencer i teksten for alle påstande, der med rimelighed kan betvivles eller kan risikere at blive betvivlet, og for alle citater, hvor som helst i artikelrummet.

En henvisning, eller reference, i en artikel har normalt to dele. Første del er at ethvert tekstafsnit, der enten er baseret på eller citeret fra en ekstern kilde, bliver markeret med en indbygget reference. Indbyggede referencer kan være et hævet reference-nummer, eller en forkortet version af den kilde, hvilket kaldes en kort reference. Den anden nødvendige del af en henvisning eller reference er den liste af henvisninger, som giver komplette, formaterede detaljer om kilden, så at alle, der læser artiklen, kan finde den og kontrollere den. Den er normalt placeret i bunden af artiklen.

Denne side forklarer, hvordan man placerer og formaterer begge dele af referencen. Hver artikel bør bruge én henvisningsmetode eller -stil hele vejen igennem. Hvis en artikel allerede har referencer, bevares konsistensen ved at fortsætte med at bruge denne metode, ellers skal der søges konsensus på diskussionssiden, før du ændrer den. Selv om du bør forsøge at skrive referencer korrekt, så er det, der betyder mest, at du giver tilstrækkelige oplysninger til at identificere kilden. Andre vil forbedre formateringen, hvis det er nødvendigt. Se "Hjælp:Henvisninger for begyndere" for en kort introduktion til, hvordan man kan sætte henvisninger i Wikipedia-artikler.

Indholdsfortegnelse

Typer af referencerRediger

Genveje:
CITETYPE
REFTYPE
  • En fuldstændig reference identificerer fuldstændigt en pålidelig kilde og, hvor det er relevant, det sted i kilden (såsom et sidenummer), hvor de pågældende oplysninger kan findes. For eksempel: Rawls, John. A Theory of Justice. Harvard University Press, 1971, s. 1. Denne type henvisning er som regel givet som en fodnote og er den mest anvendte referencemetode i Wikipedia-artikler.
  • En indbygget reference er enhver henvisning tilføjet tæt på det materiale, det understøtter, for eksempel efter en sætning eller afsnit, normalt i form af en fodnote.
  • En kort reference er en indbygget reference, der identificerer det sted i en kilde, hvor man kan finde specifik information, men uden at give fuldstændige oplysninger om kilden – disse har været givet i en fuld bibliografisk citation enten i en tidligere fodnote, eller i et separat afsnit. For eksempel: Rawls 1971, s. 1. Dette system er brugt i nogle artikler; de korte referencer kan angives enten som slutnoter eller som parentetiske henvisninger i teksten.
  • Tilføjelser inden i teksten indebærer at tilføje kilden til en påstand i en artikel tekst, såsom Rawls argumenterer for X.[5] Dette er gjort, når en forfatter eller taler bør krediteres, såsom med citater, let omskrivning eller påstande om holdninger eller usikre forhold. Tilføjelser inde i teksten giver ikke alle kildens detaljer – dette gøres i en fodnote på den normale måde. Se Tilføjelser inde i teksten nedenfor.
  • En generel henvisning er en henvisning, der understøtter indhold, men som ikke er knyttet til noget bestemt stykke materiale i artiklen via en indbygget reference. Henvisninger er normalt opført i slutningen af en artikel i et reference-afsnit. De findes normalt i de underudviklede artikler, især når alt artiklens indhold er støttet op af én enkelt kilde. De kan også være anført i de mere udviklede artikler som et supplement til indbyggede referencer.

Hvornår og hvorfor skal kilde citeresRediger

Genveje:
WHYCITE
HVORFORREF

Når du bruger referencer til det, du skriver på Wikipedia, gør du det muligt for brugere at kontrollere, at de givne oplysninger er understøttet af pålidelige kilder, hvilket vil øge Wikipedias troværdighed, og samtidig vise, at indholdet ikke er original forskning. Du kan også hjælpe brugerne med at finde yderligere oplysninger om emnet, og ved at give anderkendelse undgår du plagiering af kilden med dine egne ord eller idéer.

Især er kilder nødvendige for materiale, der kan betvivles eller kan risikere at blive betvivlet – hvis pålidelige kilder ikke kan findes for betvivlet materiale, er det sandsynligt at det blive fjernet fra artiklen. Kilder er også påkrævet, når du citerer nogen, med eller uden anførselstegn, eller laver let omskrivning af en kilde. Imidlertid er citering af kilder ikke begrænset til disse situationer – skribenter opfordres altid til at tilføje eller forbedre henvisninger til de oplysninger, der er indeholdt i en artikel.

Referencer er især ønskeligt for udtalelser om levende personer, især når påstandene er omstridt eller potentielt æreskrænkende. I overensstemmelse med politikken ved biografier af levende personer, vil udokumenterede oplysninger af denne type formenligt blive fjernet når de opdages.

MultimediaRediger

For et billede eller en anden mediefil, skal oplysninger om dens oprindelse og status med hensyn til ophavsret vises på dens fil-side. Billedtekster bør have en reference på samme måde som enhver anden del af artiklen. En henvisning er ikke nødvendig for beskrivelser som alt-tekst, der er kontrollerbare direkte fra billedet i sig selv, eller tekst der blot peger på en kilde (fx billedtekst "Belsazzar's Feast (1635)" for Fil:Rembrandt-Belsazar.jpg).

Hvornår man IKKE skal bruge referencerRediger

Genveje:
WHYNOTCITE
HVORFORIKKEREF

Referencer er ikke brugt på flertydigssider (referencer til de givne oplysninger dér skal ske i selve artiklerne). Referencer er ofte udeladt fra det første afsnit af en artikel, for så vidt som indledningen sammenfatter oplysninger om, hvilke kilder der er beskrevet senere i artiklen, selvom citater og kontroversielle påstande, især hvis det er om levende personer, skal være understøttet af referencer, selv i indledningen. Se WP:INDLEDNINGSHENVISNINGER for mere information.

Hvilke oplysninger skal inkluderesRediger

Genveje:
HOWCITE
CITEHOW
HVORDANREF

Anført nedenfor er de oplysninger, som en typisk indbygget reference eller generel henvisning vil give, selvom andre oplysninger kan tilføjes efter behov. Disse oplysninger er medtaget for at identificere en kilde, hjælpe læserne med at finde det og (i tilfælde af indbyggede referencer) angive det sted i kilden, hvor oplysningerne findes (Hvis en artikel anvender parentetiske henvisninger eller korte referencer, så vil de indbyggede referencer henvise til denne information i forkortet form, som beskrevet i de relevante afsnit ovenfor).

EksemplerRediger

BøgerRediger

Henvisninger til bøger omfatter typisk:

  • navn på forfatter(e)
  • titlen på bogen i kursiv
  • oversættelse af titlen på bogen i parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
  • bind, når det er passende
  • navn på udgiver
  • byen hvor den er udgivet, fx London: Routledge (valgfrit)
  • udgivelsesåret for den udgave, du nævner
  • oprindeligt udgivelsesår i firkantede parenteser, fx 2017 [1972] (valgfrit)
  • kapitel eller sidetal nævnt, hvis det er relevant
  • udgave, hvis ikke den første udgave
  • ISBN (valgfrit)
Henvisninger til individuelt forfattede kapitler i bøger omfatter typisk:
  • navn på forfatter(e)
  • titlen på kapitel
  • oversættelse af titlen på kapitel bog, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
  • navnet på bogens redaktør
  • navnet på bogen, og andre oplysninger som ovenfor
  • kapitel nummer eller sidetal for kapitlet (valgfrit)

I nogle tilfælde har bagsiden af en bog måske skrevet "Genoptrykt med korrektioner XXXX" eller lignende, hvor "XXXX" er et år. Dette er en anden version af en bog på samme måde, som de forskellige udgaver er forskellige versioner. I sådanne tilfælde skrives: det år den er genoptryk, men den udgave, der ligger umiddelbart forud for dette særlige genoptryk (hvis det ikke er den første udgave) og en note om, at "Genoptrykt med rettelser". Hvis {{kilde}} (eller lignende) bliver brugt, kan notationen "Genoptrykt med rettelser" tilføjes umiddelbart efter skabelonen. Genoptryk af ældre publikationer giver et eksempel for at tilføje en lignende tekstnote.

TidsskriftartiklerRediger

Henvisninger til tidsskriftartikler omfatter typisk:

  • navn på forfatter(e)
  • år og nogle gange måned for offentliggørelse
  • titlen på artiklen i anførselstegn
  • oversat titel på artiklen i firkantet parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk
  • navn på tidsskrift i kursiv
  • bind, nummer og sidetal (artikeltal i nogle elektroniske tidsskrifter)
  • DOI og/eller andre identifikatorer er valgfrit

AvisartiklerRediger

Henvisninger til avisartikler omfatter typisk:

  • byline (forfatterens navn), hvis nogen
  • titlen på artiklen i anførselstegn
  • oversat titlen på den artikel i firkantet parentes efter titlen, hvis ikke på dansk
  • navnet på avisen i kursiv
  • udgivelsesby (hvis de ikke er inkluderet i navn af avisen), i parentes (valgfri)
  • dato for offentliggørelse ("{{Cite news}}" skabelon placerer dato efter byline, hvis der er en)
  • sidenummer er valgfri

Web-siderRediger

Genveje:
CITEWEB
WEBREF

Henvisninger til Web-sider omfatter typisk:

  • Webadressen – der er URL'en på den webside, hvor det refererede indhold findes, og ikke for eksempel forsiden af en hjemmeside, når indholdet er på en underside til denne hjemmeside (se Wikipedia:Overfladisk referencer)
  • navn på forfatter(e)
  • titlen på artiklen i anførselstegn
  • oversat titel på den artikel i firkantet parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk
  • titel eller domænenavnet på hjemmesiden
  • udgiveren, hvis denne er kendt
  • dato for offentliggørelse
  • sidetal (hvis relevant)
  • den dato, du har tilgået web-siden (påkrævet, hvis offentliggørelsen er ukendt)

LydoptagelserRediger

Henvisninger til lydoptagelser omfatter typisk:

  • navnet på komponisten/er, sangskriver(e), manuskriptforfatter(e) eller lignende
  • navn på kunstner(e)
  • titlen på sangen/nummeret/sporet i anførselstegn
  • titlen på albummet i kursiv (hvis relevant)
  • navn på pladeselskab
  • udgivelsesår
  • medium (for eksempel: LP, lyd-kassette, CD, MP3-fil)
  • omtrentligt tidspunkt, hvor begivenheden eller et sted af interesse opstår, hvor det er relevant

Referer ikke hele bagkataloget for en kunstner. Lav i stedet en henvisning for hvert værk, din tekst drejer sig om.

Film, tv eller videooptagelserRediger

Henvisninger til film, TV-serier, eller videooptagelser omfatter typisk:

  • navn på instruktør
  • navn på producenten, hvis det er relevant
  • navnene på markante medvirkende
  • for en tv-episode, titel på episoden i anførselstegn
  • titlen på filmen eller tv-serien i kursiv
  • navn på studiet
  • udgivelsesår
  • medium (for eksempel film eller DVD)
  • omtrentligt tidspunkt, hvor begivenheden eller et sted af interesse opstår, hvor det er relevant

AndreRediger

Identifikation af dele af en kildeRediger

Genveje:
PAGENUM
SIDETAL

Ved henvisning til lange kilder skal du specificere, hvilken del af kilden der bruges.

Bøger og trykte artiklerRediger

Angiv enkeltside eller fra-/til-siderne. Sidetal er ikke påkrævet for en henvisning til en bog eller artikel som en helhed. Når du angiver et sidetal, er det nyttigt at angive den version (dato og udgave for bøger) af kilden, fordi layoutet, paginering, længde osv. kan skifte mellem versionerne.

Hvis der ikke er nogen sidenumre, uanset om det er i bøger eller printmaterialer, må du bruge andre midler til at identificere den relevante del af et langvarigt arbejde, sådan som kapitel- eller afsnitstitel.

I nogle værker, såsom teaterstykker og gamle værker, er der standardmetoder til at henvise til sektioner, såsom "Akt 1, scene 2" for teaterstykker og Bekkertal for Aristoteles' værker. Brug disse metoder, når det er hensigtsmæssigt.

Lyd- og videokilderRediger

Angiv det tidspunkt, hvor begivenheden eller andet interessepunkt findes. Være så præcis som muligt vedrørende den version af kilden, som du refererer til; eksempelvis er en film ofte udgivet i forskellige udgaver eller "cuts". På grund af variationer mellem formater og afspilningsudstyr kan præcision ikke være korrekt i nogle tilfælde. Men mange offentlige institutioner offentliggør ikke minutter og udskrifter, men sender videoer af officielle møder online; generelt er de underleverandører, der håndterer det audio-visuelle ret præcis.

Links og ID-numreRediger

En reference indeholder ideelt et link eller ID-nummer for at hjælpe skribenter med at lokalisere kilden. Hvis du har et URL (webadresse), kan du tilføje det til titel-delen af referencer, så når du tilføjer henvisningen til Wikipedia bliver URL'en skjult og titlen bliver klikbar. For at gøre dette, sættes URL-adressen og titlen i firkantede parenteser — URL'en først, så et mellemrum og derefter titlen. For eksempel:

Carr A, Ory D (2006). [http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 "Does HIV cause cardiovascular disease?"] ''PLoS Medicine'', 3(11):e496.

eller

{{cite journal |last1=Carr |first1=A |last2=Ory |first2=D |year=2006 |title=Does HPV cause cardiovascular disease?|journal=[[PLoS Medicine]] |publisher= |volume=3 |issue=11 |pages=e496 |url=http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 |doi=10.1371/journal.pmed.0030496|accessdate={{date|2019-03-12}}}}

For kilder, der kun findes på web uden offentliggørelsesdato, skal "Hentet"-datoen (eller den dato, du fik adgang til kilden) være med, for det tilfælde, at der forekommer ændringer til websiden i fremtiden. Den simple udgave er at skrive: Hentet 15. juli 2011; du kan også bruge skabelonen {{dato}}, fx 15. juli 2011, parameteren |accessdate= som vist ovenfor, eller du kan bruge formatparameteren i den automatiske Wikipedia:refToolbar 2.0 redigeringsvinduesfunktion.

Du kan også tilføje et ID-nummer til slutningen af en reference. ID-nummeret kan være et ISBN for en bog, en DOI (digital object identifier) til en artikel eller nogle e-bøger, eller en af flere ID-numre, der er specifikke for bestemte artikel-databaser, såsom en PMID antal artikler på PubMed. Det kan være muligt at formatere disse, så de er automatisk aktiveret og klikbare, når de ses på Wikipedia, for eksempel ved at indtaste ISBN-nummer (eller PMID) efterfulgt af et mellemrum og dens ID-nummer.

Hvis din kilde ikke er tilgængelig online, bør den være tilgængelig i velrenommerede biblioteker, arkiver eller samlinger. Hvis en henvisning uden et eksternt link er utilgængelig, er enhver af de følgende tilstrækkelige til at vise det materiale, der er rimeligt tilgængelige (men ikke nødvendigvis pålidelige): give et ISBN eller OCLC nummer; linke til en etableret Wikipedia-artikel om kilden (arbejde, dens forfatter eller udgiver); eller direkte at citere materialet på diskussionssiden, kortvarigt og i sammenhæng.

At linke til sider i PDF-filerRediger

Genveje:
WP:PAGELINKS
WP:BOOKLINKS

Henvisninger til lange PDF-dokumenter kan gøres mere praktisk ved at føre læseren til en bestemt side med tilføjelse af #page=n i dokumentets URL-adresse, hvor n er sidetallet. For eksempel ved hjælp af http://www.domain.com/document.pdf#page=5, da reference-URL'en viser side fem af dokumentet i enhver PDF-fremviser, der understøtter denne funktion. Hvis fremviseren eller browseren ikke understøtter det, vil det vise den første side i stedet.

At linke til sider i Google BooksRediger

Google Books tillader nogle gange at linke direkte til nummererede sider fra en bog. Dette kan gøres på flere måder (med og uden henvisning-skabeloner):

I edit-mode kan URL'en for s. 18 af A Theory of Justice blive skrevet ind sådan her ved hjælp af {{Cite book}}-skabelonen:

{{cite book |last=Rawls |first=John |title=A Theory of Justice |publisher=Harvard University Press |date=1971 |page=18 |url= https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18}}

eller som den første af de ovenstående, hvor den er formateret manuelt:

Rawls, John. [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18 ''A Theory of Justice'']. Harvard University Press, 1971, s. 18.

Når sidetallet er et romertal, som det ofte ses i begyndelsen af bøger, ser URL'en for side XVII (romertal 17) i den samme bog sådan her ud:
     https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PR17
&pg=PR17 angiver "side, romersk, 17", i modsætning til &pg=PA18, "side, arabisk, 18", i den tidligere URL.

Du kan også linke til ekstra-sider, som er en unummereret side af billeder mellem to almindelige sider. (Hvis siden indeholder et billede, der er beskyttet af ophavsret, vil det blive erstattet af en lille meddelelse om, at "billedet er ophavsretligt beskyttet".) Webadressen for ellevte ekstra-side indsat efter side 304 af De Udvalgte artikler af Elizabeth Cady Stanton og Susan B. Anthony, ser ud som dette:
     https://books.google.com/books?id=dBs4CO1DsF4C&pg=PA304-IA11
&pg=PA304-IA11 kan fortolkes som "side, arabisk, 304; indsættes efter: 11".

Sidehenvisninger skal kun tilføjes, når bogen er til rådighed, for eksempel vil de ikke fungere med en uddragsoversigt. Husk på, at tilgængeligheden varierer efter placering. Ingen skribent er forpligtet til at tilføje links, men hvis en anden skribent tilføjer dem, bør de ikke blive fjernet uden grund; se oktober 2010 RfC for yderligere oplysninger.

Bemærk, at Citation Style 1, Citation Style 2 og Referencestilen Vancouver-skabelonerne kun korrekt understøtter links i url og archive-url parametrene. At placere links i page eller pages parametre kan ikke linke ordentligt, og det vil medføre et forkert COinS-metadata output.

Der er et Wikipedia henvisningsværktøj til Google Books som kan være nyttigt.

Brugere kan også linke referencen på Google Books til de enkelte titler via et kort permalink, som ender med deres relaterede ISBN, OCLC eller LCCN. Fx: http://books.google.com/books?vid=ISBN0521349931, et permalink til Google Books med ISBN 0521349931. For yderligere oplysninger kan du se Linking to individual titles on Google Books på support.google.com.

Sig, hvor du har læst detRediger

Genveje:
WP:SAYWHEREYOUREADIT
WP:SAYWHEREYOUGOTIT
WP:SWYRT
WP:SWYGT
WP:SAYWHERE

"Sig, hvor du har læst det" følger praksis i akademisk skrivning, hvor du kun refererer kilder, hvis du har læst kilden selv. Hvis din viden om kilden er andenhåndshvis du har læst Jones (2010), der har nævnt Smith (2009), og du ønsker at bruge, hvad Smith (2009) sagde — gør det klart, at din viden om Smith er baseret på din læsning af Jones.

Ved henvisning til kilden kan du skrive følgende (denne formatering er blot et eksempel):

  John Smith (2009). Navn på bog, jeg ikke har set, Cambridge University Press, s. 99, citeret i Paul Jones (2010). Navn på encyklopædi, jeg ikke har set, Oxford University Press, s. 29.  

Eller hvis du bruger korte referencer:

  Smith (2009), s. 99, citeret i Jones (2010), s. 29.  

Bemærk: Rådet omhandlende "at sige, hvor du har læst det" betyder ikke, at du er nødt til at give kredit til nogen søgemaskiner, hjemmesider, biblioteker, bibliotekskataloger, arkiver, abonnementstjenester, bibliografier eller andre kilder, der førte dig til Smiths bog. Hvis du har læst en bog eller en artikel selv er det alt, du er nødt til at nævne. Du behøver ikke at angive hvordan du fik fat i og læste det.

Så længe du er sikker på, at du læser en sandfærdig og præcis kopi, er det ligegyldigt, om du læser det materiale ved hjælp af en online service som Google Books; ved hjælp af preview-valg på en boghandlers hjemmeside, såsom Amazon; på en e-reader (bortset fra det omfang, at det påvirker sidenummerering); gennem dit bibliotek; via online betalte databaser af scannede publikationer, såsom JSTOR; ved hjælp af læsemaskiner; eller nogen anden metode.

Fra andre wiki'erRediger

Det er god kutyme at henvise til andre wiki'er, hvis du har oversat en tekst derfra. Hvis du eksempelvis har oversat en:Sun til Solen vil en beskrivelse som "oversat fra en.wiki" i redigeringskommentaren fortælle andre, hvorfra du har din tekst, og dermed også dine kilder.

Datoer og genoptryk af ældre publikationerRediger

Skribenter skal være opmærksomme på, at ældre kilder (især dem, der er i det offentlige domæne) nogle gange er genoptrykt med moderne udgivelsesdatoer. Når det sker, og referencestilen der anvendes kræver det, da skal du citerer både den originale udgivelsesdato, samt datoen for fornyet offentliggørelse. F.eks.:

  • Darwin, Charles (1964) [1859], On the Origin of Species (facsimile of 1st udgave), Harvard University Press. 

Dette sker automatisk i {{kilde}} og {{cite book}}-skabelonerne, når du bruger orig-year-parameteren.

Oplysninger om genoptryk kan evt. blive tilføjet som en tekstuel bemærk:

  • Boole, George (1854), An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities, Macmillan.  Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.

Sæsonpræget udgivelsesdatoer og forskellige kalender systemerRediger

Udgivelsesdatoer for både ældre og nyere kilder, bør være skrevet med det mål at hjælpe læseren med at finde udgivelsen, og når fundet, bekræfte at den korrekte udgivelse er fundet. For eksempel, hvis offentliggørelsen er forsynet med en dato, i den Julianske kalender, bør den ikke blive konverteret til den Gregorianske kalender.

Hvis udgivelsesdatoen blev givet som en sæson eller ferie, som "Vinter" eller "Jul" i et bestemt år eller to års-spænd, bør det ikke blive konverteret til en måned eller dato, såsom Juli-August eller 25. december. Hvis en udgivelse giver både sæsonbetinget og specifikke datoer, foretrækkes den specifikke.

Yderligere annotationRediger

I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at en henvisning blot identificerer kilden (som beskrevet i afsnittene ovenfor); læsere kan derefter finde kilden for at se hvordan det understøtter oplysningerne i artiklen. Sommetider er det dog nyttigt at omfatte yderligere kommentering i henvisningen, for eksempel for at angive præcis, hvilke oplysninger kilden understøtte (især når en enkelt henvisninger oplister mere end én kilde – se § Bundte referencer og § Tekst–kilde integritet, nedenfor).

En henvisning kan også indeholde et relevant nøjagtige citat fra kilden. Dette er især nyttigt, når den citerede tekst er lang eller tæt. Et citat giver læserne mulighed for omgående at identificere den relevante del af referencen. Citater er også nyttige hvis kilden ikke er let tilgængelige.

I tilfælde af ikke-danske kilder, kan det være nyttigt at citere fra den oprindelige tekst, og derefter give en dansk oversættelse. Hvis selve artiklen indeholder en oversættelse af et citat fra en sådan kilde (uden den oprindelige), så bør den oprindelige bør indgå i henvisningen eller som note (Se WP:Verificerbarhed § Ikke-danske kilder politiken for mere information.).

Indbyggede referencerRediger

Genveje:
INCITE
INLINECITE
INDBYGREF

Indbyggede referencer giver læseren mulighed for at knytte en del af materialet i en artikel med specifikke pålidelig kilde(r), der understøtter det. Indbyggede referencer tilføjes ved hjælp af enten slutnoter (lange eller korte), eller parentetiske henvisninger. Dette afsnit beskriver, hvordan du kan tilføje begge typer, og beskriver også, hvordan du opretter en liste af komplet bibliografi-referencer til at støtte forkortede slutnoter eller parentetiske henvisninger.

Hvis lange eller korte indbyggede referencer placeret i slutnoter bruges, skal den første skribenter der tilføje slutnoter til en artikel, du oprette et afsnit, hvor disse referencer dukker op i en liste. Dette er ikke nødvendigt for indbyggende parentetiske henvisninger, da disse vises direkte indbygget i brødteksten.

SlutnoterRediger

Sådan oprettes referencelistenRediger

Genvej:
ASL

Dette afsnit, hvis det er nødvendigt, er sædvanligvis med titlen "Henvisninger" eller "Referencer", og er placeret på eller nær bunden af artiklen. For mere om rækkefølge og overskrifter til afsnit i slutningen af en artikel (hvilket også kan omfatte "Yderligere læsning" og "Eksterne henvisninger" sektioner), se Wikipedia:Sidefødder.

Med nogle undtagelser, som omtales nedenfor, vises henvisninger i en enkelt sektion, som kun indeholder {{Reflist}}-skabelonen. For eksempel:

== Referencer ==
{{Reflist}}

Slutnoterne vil derefter automatisk blive opført i henhold til nævnte afsnitsoverskrift. Hver nummereret fodnotemarkør i teksten, er et klikbart link til den tilsvarende fodnote, og hver fodnote indeholder en hat, der linker tilbage til det tilsvarende punkt i teksten. Lister eller lister af referencer, der vises i en rulleboks (dvs. en boks, som man ved hjælp af sin mus' musehjul kan rulle ned), må aldrig bruges. Dette er på grund af problemer med læsbarhed, browser kompatibilitet, tilgængelighed, udskrivning og spejling af siden.[note 2]

Hvis en artikel indeholder en liste over generelle referencer, er de normalt placeret i et særskilt afsnit med titlen (for eksempel) "Yderligere referencer". Dette kommer som regel umiddelbart efter afsnit(s) slutnoter er oplistet, hvis der er nogen. (Hvis den generelle reference-sektion kaldes "Referencer", så vil reference-afsnittet normalt blivet kaldt for "Henvisninger".)

Hvordan en indbygget reference placeres ved hjælp af ref-tagsRediger

Genveje:
CITEFOOT
FODREF

For at oprette en reference, skal du bruge <ref>...</ref> syntaks på et passende sted i artikelteksten (gerne efter en påstand), for eksempel:

  • Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.<ref>Rawls, John. ''En Teori om Retfærdighed''. Harvard University Press, 1971, s. 1.</ref>...

der vil blive vist som noget i retning af:

  • Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.[1] Det...

Det vil også være nødvendigt at generere en liste af slutnoter (hvor referenceteksten faktisk vises); for dette, se det foregående afsnit.

Som i ovenstående eksempel bliver referencemarkører normalt placeret efter tilstødende tegnsætning såsom punktummer (fuldt stop) og kommaer. Referencer bør ikke placeres i eller på den samme linje som afsnitsoverskrifter. For undtagelser, se WP:Manual of Style#Punctuation and footnotes § Noter. Bemærk også, at der ikke er mellemrum før referencemarkøren.

Referencen skal lægges tæt til det materiale, der understøtter, hvilket giver tekst–kilde integritet. Hvis et ord eller en sætning er særdeles omstridt, kan en indbygget reference tilføjes ved siden af ordet eller sætningen i den sætning, men det er normalt tilstrækkeligt at tilføje henvisningen til slutningen af sætningen eller afsnittet, så længe det er klart, hvilken kilde der understøtter hvilken del af teksten.

Adskillelse af referencer fra uddybende noterRediger

Hvis en artikel indeholder både referencer og andre (forklarende) noter, så det er muligt (men ikke nødvendigt) at opdele dem i to separate lister ved hjælp af slutnoter grupper eller skabelonen {{efn}}. De forklarende noter og referencer er derefter placeret i separate sektioner, der kaldes (for eksempel) "Noter" og "Referencer" hhv. Ved brug af {{efn}} skal der i afsnittet "Noter" oprettes en lignende skabelon magen til {{reflist}}. Denne kaldes blot {{notelist}} i stedet. 

Undgå rodRediger

Indbyggede referencer kan i væsentlig grad fylde wikiteksten i redigeringsvinduet og kan blive vanskelig og forvirrende. Der er to primære metoder til at undgå rod i redigeringsvinduet:

Som med andre referenceformater, bør artikler ikke gennemgå en omfattende konvertering mellem formater, uden at enighed om at gøre det.

Bemærk dog, at referencer, der er defineret i referencelisten-skabelon ikke længere kan redigeres med VisualEditor.

Gentagelse af referencerRediger

Når den samme reference eller fodnote anvendes flere gange, kan man navngive den for ikke at skulle skrive det samme flere gange. Ved hjælp af parameteren name kan man definere referencen ved at skrive <ref name="navn">indhold af reference</ref>. Derefter kan den samme reference genbruges lige så ofte man ønsker, både før og efter det sted hvor den er blevet defineret, ved blot at skrive <ref name="navn" />. Skråstregen før > anvendes i HTML ved enkeltstående tags som denne, i dette tilfælde fordi </ref> ikke skal anvendes, når referencen allerede er defineret.

Referencens navn må indeholde alle slags tegn, bortset fra at det ikke udelukkende må bestå af tal og hverken må indeholde tegnet < eller anførselstegn. Hvis mellemrum eller bogstaver som æ, ø og å (generelt alle andre tegn end bogstaverne a-z og A-Z, cifrene 0-9 og tegnene !$%&()*,-.:;<@[]^_`{|}~) er brugt i referencens navn, skal det placeres i anførselstegn. Ved at placere alle referencers navne i anførselstegn, kan man hjælpe kommende skribenter, der ikke kender denne regel. For at gøre senere redigering af siden nemmere, anbefales det at referencens navn har forbindelse til indholdet af referencen eller fodnoten, for eksempel ved at angive navnet som "forfatter år side" således: <ref name="Smith 2005 p94">indhold af reference</ref>.

Henvisning til flere sider af den samme kildeRediger

Genvej:
IBID

Når en artikel citerer mange forskellige sider fra den samme kilde, for at undgå redundansen af mange store, næsten identiske fuldstændige referencer, bruger de fleste skribenter på Wikipedia en af tre muligheder:

Brug af ibid. eller id. (eller lignende forkortelser) frarådes, da disse kan blive brudt, når nye referencer tilføjes (op. cit. er mindre problematisk i det at det udtrykkeligt bør henviser til en reference, der er indeholdt i artiklen, men ikke alle læsere er bekendt med betydningen af begreberne). Hvis brug af ibid er omfattende, skal du bruge {{ibid}}-skabelonen.

Gentagne referencerRediger

Genveje:
DUPREF
DUPCITE

Kombinér venligst præcist duplikerede fuldstændige referencer i overensstemmelse med den gældende reference-stil (hvis nogen). Afskræk ikke skribenter, især de uerfarne, fra at tilføje duplikerede referencer, når brugen af kilden er relevant, fordi en kopi normalt er bedre end ingen henvisning. Men enhver skribent skal være velkommen til at kombinere dem, og at gøre det er den bedste praksis på Wikipedia.

Henvisninger til forskellige sider eller dele af den samme kilde kan også kombineres (hvis de forskellige dele af henvisningerne bevares), som beskrevet i forrige afsnit. Enhver metode, der er i overensstemmelse med den gældende referencestil (hvis nogen), kan anvendes, eller konsensus kan søges for at ændre den eksisterende stil.

Korte referencerRediger

Genveje:
KORTREF
CITESHORT
SFN

Nogle artikler på Wikipedia bruger korte referencer, der giver en oversigt over oplysninger kilden, sammen med et sidetal, som i <ref>Smith 2010, s. 1.</ref>. Disse bruges sammen med fuldstændige referencer, som giver fuldstændige oplysninger om kilden, men uden sidetal, og er angivet i et separat "Referencer"-afsnit i artiklen. Korte referencer er brugt i artikler, der bruger parentetiske henvisninger (se nedenfor), men de kan også bruges som fodnote-referencer, som beskrevet her.

Former for korte referencer, der anvendes omfatter forfatter-dato-referencer (APA style, Harvard style, eller Chicago style), og forfatter-titel- eller forfatter-side-referencer (MLA style eller Chicago-style). Som før, bliver listen med slutnoter automatisk genereret i en "Referencer" eller "Henvisninger"-sektion, der står umiddelbart foran i afsnittet "Litteratur", som indeholder den fuldstændige henvisning til kilden. Korte referencer kan skrives manuelt, eller ved at bruge {{sfn}} eller {{harvnb}} - skabeloner. (Bemærk, at skabeloner bør ikke tilføjes uden at der enighed om det i en artikel, der allerede bruger en anden referencestil konsekvent.) De korte og fuldstændige referencer kan være forbundet, således at læseren kan klikke på de korte og finde de fuldstændige oplysninger om kilden. Se skabelondokumentation for detaljer og løsninger på almindelige problemer. For variationer med og uden skabeloner, se wikilinks til fuldstændige referencer. For en række af realistiske eksempler, se disse.

Sådan her korte referencer ud i redigeringsfeltet:

Solen er temmelig stor,<ref>Miller, 2005, s. 23.</ref> men Månen er ikke så stort.<ref>Brun 2006, s. 46.</ref> Solen er også ret varm.<ref>Miller, 2005, s. 34.</ref>

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
*Brun, Rebecca (2006). "Size of the Moon", "Scientific American", 51(78).
*Miller, Edward (2005). "Solen".  Academic Press.

Sådan ser de ud i artiklen:

Solen er temmelig stor,[1] men Månen er ikke så stor.[2] Solen er også ret varm.[3]

Noter


  1. ^ Miller 2005, s. 23.
  2. ^ Brown 2006, s. 46.
  3. ^ Miller 2005, s. 34.


Referencer


  • Brown, Rebecca (2006). "Size of the Moon", Scientific American, 51(78).
  • Miller, Edward (2005). The Sun. Academic Press.

Forkortede noter ved brug af titler, snarere end for udgivelsesdato ville ligne dette i artiklen:

Referencer

  1. ^ Miller, Solen, s. 23.
  2. ^ Brun, "Size of the Moon", s. 46.
  3. ^ Miller, Solen, s. 34.

Når du bruger manuelle henvisninger er det let at indføre fejl såsom to ankre og ubrugte referencer. Scriptet Bruger:Ucucha/HarvErrors vil vise mange relaterede fejl. Duplicate ankre kan findes ved hjælp af W3C Markup Validation Service.

Parentetiske henvisningerRediger

Mens de fleste artikler brug fodnote-referencer som beskrevet i ovenstående afsnit, bruger nogle artikler en parentetiske henvisnings-stil. Her er korte henvisningerne i parentes, såsom (Smith 2010, p. 1), placeret inden i selve artikelteksten. Fuldstændige detaljer om hver enkelt kilde, der anvendes, er givet i en fuldstændig reference, fx, Smith, John. Name of Book. Cambridge University Press, 2010. Den fuldstændige referencer er opført i alfabetisk orden efter forfatternes efternavne, i slutningen af artiklen i et "Litteratur"-afsnit.

Flere former for korte referencer er brugt i Wikipedia; se Korte referencer ovenfor. Indbyggede referencer og fuldstændig reference kan være forbundet gennem en skabelon (se forbinde indbyggede og fuldstændige referencer); som med andre referencerskabeloner, bør disse ikke tilføjes artikler uden konsensus.

Sådan vil det se ud i redigeringsvinduet:

Solen er temmelig stor (Miller, 2005, s. 1), men Månen er ikke så stor (Brown, 2006, s. 2). Solen er også meget varm (Miller, 2005, s. 3).
== Litteratur ==
*Brown, R (2006). "Size of the Moon", "Scientific American", 51(78).
*Miller, E (2005). "Solen", Academic Press.

Sådan vil det se ud i artiklen:

Solen er temmelig stor (Miller 2005, s. 1), men Månen er ikke så stor (Brown 2006, s. 2). Solen er også meget varm (Miller 2005, s. 3).
Referencer
  • Brown, R (2006). "Size of the Moon", Scientific American, 51(78).
  • Miller, E (2005). The Sun, Academic Press.

Bemærk, at i modsætning til slutnoter, er parentetiske henvisninger placeret før tilstødende tegnsætning såsom kommaer og punktummer.

ReferencestilRediger

Genveje:
CITESTYLE
REFSTIL

Mens referencer bør sigte mod at give de oplysninger, der er anført ovenfor, har Wikipedia ikke har en enkelt stil, selvom referencer inden for en given artikel bør følge en konsekvent stil. Der findes en række referencestilarter, herunder dem, der er beskrevet i artikler på Wikipedia Citat, APA-style, ASA-style, MLA-style, The Chicago Manual of Style, Forfatter-dato-referering, Vancouver system og Bluebook.

Selv om næsten enhver konsekvent stil kan anvendes, undgå at bruge alle andre numerisk datoformater end ÅÅÅÅ-MM-DD, på grund af uklarhed om hvilket nummer "måned", hvilket er "dag". For eksempel, 2002-06-11 kan bruges, men ikke 11/06/2002. ÅÅÅÅ-MM-DD formatet bør i alle tilfælde være begrænset til den Gregorianske kalender datoer, når året er efter 1582.

Variation i henvisning metoderRediger

Genvej:
WP:CITEVAR

Skribenter bør ikke forsøge at ændre en artikels referencestil alene på baggrund af personlige præferencer, så det passer til andre artikler, eller uden først at søge konsensus for ændringen. 

Som med forskeller i stavning, er det normal praksis at holde sig til den stil, der er brugt af den første større bidragsyder eller den, der er valgt ved konsensus blandt de skribenter, der allerede arbejder på siden, medmindre en ændring i konsensus har fundet sted. Hvis artiklen, man ændrer i, allerede bruger en specifik referencestil, skal du følge den; hvis du føler, at stilen er upassende for artiklen, så søg konsensus for at ændre det på diskussionssiden. Hvis du er den første bidragsyder, der tilføjer referencer til artiklen, må du vælge netop den, du synes er bedst til artiklen.

Hvis alle, eller de fleste, af referencerne i en artikel består af rene URL'er, eller på anden vis mangler at give de nødvendige bibliografiske data såsom navnet på kilden, titlen på artiklen eller websiden, man har besøgt, forfatteren (hvis kendt), udgivelsesdato (hvis kendt) eller sidetal (når det er relevant), så vil det ikke tælle som "ensartet referencestil" og kan frit ændres, så førnævnte data kommer med. Den givne data skal være nok til at kunne identificere en unik kilde, give læserne mulighed for at finde den og tillade dem at evaluere den uden at hente den.

Dette skal undgåsRediger

Når en artikel allerede er konsekvent, undgå da at:

  • skifte mellem større referencestile, eksempelvis parentetisk og <ref> tags, eller at udskifte den foretrukne stil fra en akademisk disciplin med en anden
  • tilføje referenceskabeloner til en artikel der allerede bruger en konsekvent system uden skabeloner, eller fjerne referenceskabeloner fra en artikel der bruger dem konsekvent
  • ændre hvor referencerne defineres, eksempelvis flytte referencedefinitioner i reflist til brødteksten, eller flytte referencedefinitioner fra brødteksten til reflist.

Generelt anset som hjælpsomtRediger

Det følgende er standardpraksis:

  • forbedre eksisterende referencer ved at tilføje manglende information, såsom at erstatte rene URL'er med fuldt bibliografisk reference: en forbedring fordi det hjælper med verificering og bekæmper døde henvisninger
  • erstatte nogle eller alle generelle referencer med indbyggede referencer: en forbedring fordi det giver mere verificerbar information til læseren, og hjælper med at vedligeholde tekst-kilde integritet
  • pålægge en stil på en artikel med inkonsekvente referencestile (eksempelvis nogle af referencerne er i slutnoter, andre er i parentetiske referencer): en forbedring fordi det gør referencerne nemmere at forstå og redigere
  • fikse fejl i referencekode, herunder forkert brugte skabelonparametre, og <ref>-opmærkningsproblemer: en forbedring fordi det hjælper med at referencer bliver analyseret korrekt
  • samle duplikerede referencer (se § Dupliker referencer, ovenfor).

Håndtering af links i referencerRediger

Som nævnt ovenfor under "Hvilke oplysninger skal inkluderes" er det hjælpsomt at inkludere hyperlinks til kildematerialet, når det er muligt. Her nævner vi nogle problemer vedrørende disse link.

Undgå indlejrede linksRediger

Indlejret links til eksterne hjemmesider skule ikke bruges som en form for indbygget reference, fordi de er meget udsatte for at udgå. Wikipedia tillod dette i sine tidlige år ved at tilføje et link efter en sætning, såsom dette [http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1601858,00.html], der så sådan ud. [1] Dette anbefales ikke længere. Rå links anbefales ikke i stedet for korrekt udskrevne referencer, selv hvis de placeres mellem ref-tags som dette <ref>[http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1601858,00.html]</ref>. Da enhver referencer der korrekt identificere en kilde er bedre end ingen, tilbagefør ikke en delvis referencer der er skrevet i god tro. De skal anses som midlertidige, og erstattes med mere fuldstændige, korrekt formaterede referencer, så hurtigt som muligt.

Indlejret link skal aldrig bruges til at placere eksterne henvisninger i indholdet af en artikel, såsom dette: "Apple, Inc. annoncerede deres nyeste produkt ...".

BekvemmelighedshenvisningerRediger

En bekvemmelighedshenvisning er et henvisning til en kopi af din kilde på en hjemmeside, givet af andre end den originale udgiver eller forfatter. Eksempelvis en kopi af en avisartikel der ikke længere er tilgængelig på avisens hjemmeside, men kan være andetsteds. Når der gives bekvemmelighedshenvisninger er det vigtigt at være rimeligt sikker på at bekvemmelighedskopien er en sand kopi af originalen, uden nogle ændringer eller upassende kommentarer, og at det ikke bryder med den oprindelige udgivers ophavsret. Nøjagtighed kan antages når hjemmesiden hvor henvisningen findes virker til at være troværdig. Når flere forskelige sider har en kopi af materialet, skal den side der vælges være der den hvis generelle indhold virker til at være mest i tråd med WP:NPOV og WP:Verificerbarhed.

Angive tilgængelighedRediger

Genvej:
WP:INDICATEAVAIL

Hvis din kilde ikke er tilgængelig online, skal den være tilgængelig på biblioteker, arkiver eller samlinger. Hvis en reference uden en ekstern henvisning bliver kaldt utilgængelig, er en af de følgende nok til at vise at materialet er tilgængeligt i tilstrækkelig grad (omend ikke nødvendigvis reliable): at give et ISBN eller OCLC-nummer; henvise til en etableret Wikipedia-artikel om kilden (arbejdet, dets forfatter, eller dets udgiver); eller direkte citerer materialet på diskussionsside, kort og i kontekst.

Henvisninger til kilderRediger

Genvej:
WP:SOURCELINKS

For en kilde der er tilgængelig som Hardcopy, mikroform og/eller online undlad, i de fleste tilfælde, den du har læst. Selvom det er brugbart at citere forfatter, titel, udgave (1., 2., etc.) og lignende information, er det generelt ikke vigtigt at citerer en database såsom ProQuest, EbscoHost eller JSTOR (se listen over akademiske databaser og søgemaskiner) eller at linke til en database der kræver abonnement eller tredjepartslogin. Den basale bibliografiske information du giver skulle være nok til at søge efter kilden i enhver database der har kilden. Tilføj ikke en URL der har en del af et password i sig. Men, du må gerne give DOI, ISBN eller andre uniforme identifikationskoder, hvis de er tilgængelige. Hvis udgiveren giver et link til kilden eller dets abstrakt der ikke kræver betaling eller tredjeparts login for adgang, kan du også tilføje URL til det link. Hvis kilden kun eksisterer online, give da linket selvom adgangen er begrænset (se WP:BETALINGSVÆG).

Undgåelse og reparation af døde henvisning Rediger

Genveje:
WP:DEADREF
WP:DØDTLINK

For at undgå døde henvisninger, er vedholdende identifikatorere tilgængelige for nogle kilder. Nogle tidsskriftsartikel har en digitla object identifier (DOI); nogle online aviser og blogs, og også Wikipedia, har permalink der er stabile. Når permanente henvisninger ikke er tilgængelige, overvej at arkivere det refererede dokument når du skriver artiklen; on-demand webarkiveringservices såsom WebCite (https://www.webcitation.org) eller Wayback Machine (https://www.archive.org/web) er relativt nemme at bruge (se Foregribende arkivering).

Døde henvisninger bør repareres eller erstattes hvis muligt. Slet ikke en referencer bare fordi URL'en ikke virker. Følg disse trin når du støder på en død URL der bliver brugt som en troværdig kilde til at understøtte artikelindhold:

  1. Bekræft status: Først, tjek henvisninger for at bekræfte at det er dødt, og ikke bare midlertidigt nede. Søg på hjemmesiden for at om der er blevet flyttet rundt. Online-servicen "Is it down right now?" kan hjælpe med at fastslå om en side er nede og enhver kendt information.
  2. Tjek for ændret URL på den samme hjemmeside: Sider bliver ofte flyttet til andre lokationer på samme side, i takt med at de bliver arkiv-indhold fremfor nyheder. Sidens fejlside kan have en "Søgeboks"; alternativt kan du bruge den populære Google-søgemaskine med nøgleparameteren "site:", som i ⟨site:en.wikipedia.org "New Zealand police vehicle markings and livery"⟩.
  3. Tjek for webarkiver: mange Webarkiveringsservicer eksisterer; link til deres arkiv med URL'ens indhold hvis muligt. Eksempler:
Hvis flere arkivdatoer er tilgængelige, forsøg at bruge den der mest sandsynligt har det sideindhold som skribenter der brugte referencen har set ved brug af access-date. Hvis den parameter ikke er specificeret, kan en søgning på artiklens historie blive udført for at fastslå hvornår henvisningen blev tilføjet til artiklen.
For de fleste referenceskabeloner, skrives arkivlokationer ind ved brug af archive-url, archive-date og dead-url-parametrene. Den primære henvisning bliver automatisk ændret til arkivet når dead-url|yes. Dette bibeholder den originale henvisningslokation for referencen.
Hvis hjemmesiden nu føre til en fuldstændig anden hjemmeside, sæt dead-url|usurped for at skrive den originale hjemmesidehenvisning i citeringen.
Note: Nogle arkiver opererer med en forsinkelse på ~18 måneder før et link bliver offentligt. Som resultat her skal skribenter vente ~24 måneder efter en henvisning første gang er tagget som død, før det erklæres at et web-arkiv ikke eksisterer. Døde URL'er til troværdige kilder skal normalt tagges med {{dead link|date=marts 2019}}, så du kan estimere hvor lang tid henvisningen har været død
Bogmærker for at tjekke almindelige arkiveringssider for arkiver for den nuværende side:
Archive.org
javascript:void(window.open('https://web.archive.org/web/*/'+location.href))
WebCite
javascript:void(window.open('http://www.webcitation.org/query.php?url='+location.href))
Archive.is
javascript:void(window.open('http://archive.is/?run=1&url='+location.href))
Mementos interface
javascript:void(window.open('http://www.webarchive.org.uk/mementos/search/'+encodeURIComponent(location.href)+'?referrer='+encodeURIComponent(document.referrer)))
  1. Fjerne bekvemmelighedshenvisninger: Hvis materialet blev udgivet på papir (fx. akademisk tidsskrift, avisartikel, magasin, bog), så er et dødt URL ikke nødvendigt. Fjerne blot den døde URL, og efterlad resten af referencen intakt.
  2. Find en erstatningskilde: Søg på nettet for den citerede tekst, artikeltitel eller dele af URL'en. Overvej at kontakte hjemmeside/personen der oprindelig udgav referencen og spørg om de ikke kan genudgive den. Spørg andre skribenter om hjælp til at finde referencen andre steder, herunder skribenten der tilføjede referencen. Find en anden kilde der siger stort set den samme ting, som referencen der tales om.
  3. Fjern fortabte hjemmeside-referencer: Hvis det referede materiale ikke eksistere offline, og der ikke er nogen arkiveret version af hjemmeside (husk at vente ~24 måneder), og hvis du ikke kan finde en anden kopi af materialet, så skal den døde henvisning fjerne og materialet det understøttede skal anses som ubekræftet, hvis der ikke er andet der understøttet det. Hvis det er materiale der af politikken specifikt kræves at have en indbygget reference, overvej da at tagge det med {{kilde mangler}}. Det kan være passende at flytte referencen til diskussionssiden med en forklaring, og at gøre skribenten der tilføjede den nu døde henvisning, opmærksom herpå.

Tekst–kilde integritetRediger

Genveje:
WP:INTEGRITY
WP:INTEGRITET
For WikiProject Integrity (der ikke er relateret til tekst-kilde integritet), se her.

Når indbyggede referencer bruges, er det vigtigt at fastholde tekst-kilde integritet. Pointen med en indbygget reference er at give læseren og andre skribenter, mulighed for at tjekke det materiale der refereres til; denne pointe forsvinder hvis referencen ikke er klart placeret. Distancen mellem materialet og dets reference er et skøn den enkelte skribent laver, men at tilføje tekst uden klar placering af dets reference kan føre til beskyldninger om førstehåndsforskning, af brud på referencepolitik eller sågar plagiarisme.

Hold referencer tætRediger

Skribenter skal være forsigtige når de flytter eller indsætter materiale, så de er sikre på at tekst-kilde forhold forblive som de er. Referencer skal ikke flyttes kun for at holde fast i den kronologiske række på referencelisten som de står i artiklen, og skal ikke flyttes hvis dette betyder at det bryder med tekst-kilde forholdet.

Hvis en sætning eller afsnit har en reference til sidste, vil tilføjelse af nyt materiale der ikke støttes af den eksisterende kilde til sætningen/afsnittet, uden en kilde til den nye tekst, være meget misvisende hvis det placeres så det ser ud som om den brugte reference understøtter det. Når ny tekst sættes ind i et afsnit, skal du være sikker på at det understøttes af den eksisterende eller en ny reference. Eksempelvis når der redigeres i tekst der oprindeligt lød

Solen er ret stor.[1]

Noter


  1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.

en redigering der ikke indikerer at det nye materiale understøttes af samme reference er an edit that does not imply that the new material is sourced by the same reference is

Solen er ret stor.[1] Solen er også ret varm.[2]

Referencer


  1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
  2. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Indsæt ikke fakta eller påstande i et fuldt citeret afsnit eller sætning:

 

Solen er ret stor, men månen er ikke så stor.[1] Solen er også ret varm.[2]

Referencer


  1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
  2. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Inkluder en referencer til at understøtte den nye information. Der er flere måder at skrive dette på, inklusiv:

 

Solen er ret stor,[1] men månen er ikke så stor.[2] Solen er også ret varm.[3]

Referencer


  1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
  2. ^ Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
  3. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Bundte referencerRediger

Genveje:
WP:CITEBUNDLE
WP:BUNDLING
WP:BUNDTREF

Nogle artikler er mere læsbare, hvis flere referencer bundtes sammen til en enkelt fodnote. Eksempelvis når der er flere kilder til en given sætning, og hver kilde passer til hele sætningen, kan kilden placeres i slutningen af sætningen, sådan her.[4][5][6][7] Eller de kan bundtes sammen til én fodnote i slutningen af en sætning eller afsnit, sådan her.[4]

At bundte er også brugbart, hvis kilderne hver understøtter en forskellig del af den forudgående tekst, eller hvis kilder alle understøtte den samme tekst. At bundte har flere fordele:

  • Det hjælper læseren og andre skribenter med hurtigt at se hvilke kilder der understøtter hvilke pointer, hvorved tekst-kilde integritet bevares;
  • Det afhjælper den visuelle uorden med flere klikbare slutnoter inden i en sætning eller afsnit;
  • Det afhjælper forvirringen ved at have flere kilder placeret separat efter sætninger, uden nogen indikation af hvilken kilde man skal undersøge for hver del af teksten, såsom dette.[1][2][3][4]
  • Det gør det mindre sandsynligt, at en indbygget reference vil blive rykket rundt utilsigtet, når teksten bliver flyttet, fordi fodnoten klart fortæller, hvilken kilde der understøtter hvilken pointe.

Når man formatterer flere referencer i en fodnote, er der flere mulige layouts tilgængelige, som illustreret herunder. I en given artikel skal kun et enkelt layout bruges.

Solen er ret stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.[1]

Referencer


    Punkter
  1. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
    • For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
    • For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.
    Linjeafbræk
  2. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
    For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
    For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.
  3. Afsnit
  4. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1. For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46. For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Men ved at bruge linjeafbræk til at separere listeemner, bryder man med WP:Tilgængelighed § Ingenafbræk: "Opdel ikke separate listemner med linjeafbræk (<br>). Brug {{plainlist}} / {{unbulleted list}} ...".

Tilføjelser inden i tekstenRediger

Genvej:
WP:INTEXT

Tilføjelser inde i teksten er tilføjelsen til en kilde inde i en sætning, i modsætning til indbyggede referencer efter sætningen. Tilføjelser inde i teksten skal gerne bruges med direkte tale (en kildes ord mellem citationstegn eller som blokcitering); indirekte tale (en kildes ord modificeret uden brug af citationstegn); og let omskrivning. Det kan også bruges, når man løst opsummerer en kildes holdning med sine egne ord. På denne måde undgår man utilsigtet plagiat, og det hjælper læseren med at se, hvor en holdning kommer fra. En indbygget reference skal følge tilføjelsen, som regel efter slutningen på sætningen eller afsnittet det handler om.

Eksempelvis:

  For at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et slør af ignorance.

  John Rawls argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et slør af ignorance..[2]

  John Rawls argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de "befandt sig bag et slør af ignorance".[2]

Når man bruger tilføjelser inden i teksten, skal man være sikker på, at det ikke fører til utilsigtigt neutralitetsbrud. Eksempelvis antyder det følgende lighed mellem to kilder uden at gøre det klart, at majoriteten er enig i Darwins holdning:

  Charles Darwin siger, at mennesker er udviklet gennem naturlig selektion, men John Smith skriver, at vi ankom hertil i en kapsel fra Mars.

  Mennesker udviklede sig gennem naturlig selektion, som første gang forklaret i Charles Darwins The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex.

Udover neutralitetsproblemer, er der andre måder hvorpå tilføjelser inden i teksten kan vildlede. Sætningen herunder antyder at The New York Times alene har lavet denne vigtige opdagelse:

  Ifølge The New York Times vil solen gå ned i vest denne aften.

  Solen går ned i vest denne aften.

Det foretrækkes, at artiklerne ikke fyldes op med information, der helst skal være i referencerne. I stedet kan læserne klikke på referencen for at finde ud af, hvilket tidsskrift der har udgivet kilden:

  I en artikel udgivet i The Lancet i 2012, annoncerede forskere at de havde opdaget en ny vævstype.[3]

  Opdagelsen af en ny vævstype blev første gang offentliggjort af forskere i 2012.[3]

Simple fakta som her ovenfor kan have indbyggede referencer til troværdige kilder som en hjælp til læseren, men normalt kan teksten selv bedst stå som en klar udmelding uden tilføjelser inden i teksten:

  Ud fra masse er oxygen det tredjemest rigelige element i universet efter hydrogen og helium.[4]

Generelle referencerRediger

Genvej:
WP:GENREF

En generel reference er en henvisning til en troværdig kilde der understøtter indehold, men der ikke er henvist til i en bestemt del af artiklen gennem en indbygget reference. Generelle referencer listes som regel i slutningen af en artikel i en "Referencer"-sektion, og de sorteres som regel efter efternavn på forfatter eller redaktør. Generelle reference-sektioner findes som regel i underudviklede artikler, især når alt artikelindhold kun understøttes af en enkelt kilde. Ulempen med generelle referencer er at tekst-kilde integritet tabes, med mindre at artiklen er meget kort. De omdannes ofte af andre skribenter til indbyggede referencer.

Udseendet af en sektion med generelle referencer er den samme som dem der gives ovenfor i sektioner om korte referencer og parentetiske referencer. Hvis både citerede og uciterede referencer eksisterer, skal forskellen fremhæves med separate sektionsnavne, eksempelvis "Referencer" og "Generelle referencer"

At håndtere udokumenteret materialeRediger

Genveje:
WP:NOCITE
WP:BLPCITE
WP:UDOKU

Hvis en artikel ikke har nogen referencer overhovedet, så:

  • Hvis hele artiklen er "Patent nonsens", marker det med henblik på hurtig sletning ved brug af kriterie G1.
  • Hvis artiklen er en biografi af en levende person, kan den markeres med {{subst:prod blp}} for at foreslå sletning. Hvis det er en biografi af en levende person og det er hadsk side, så skal den markeres med henblik på hurtig sletning ud fra kriteriet G10, hvilket vil gøre siden blank.
  • Hvis artiklen ikke passer ind i de to ovennævnte kategorier, så overvej selv at finde referencer, eller at kommentere på artikelsiden eller artiklen opretters diskussionsside. Du kan også markere artiklen med {{Ingen kilder}}-skabelonen og overvej at nominere den til sletning.

Når det drejer sig om individuelle udokumenterede påstande i en artikel:

  • Hvis artiklen er en biografi af en levende person, så skal alt omstridt materiale fjernes med det samme: se bWikipedia:Biografier af levende personer. Hvis det udokumenterede materiale er meget upassende, skal det måske skjules fra historikken, og i sådan et tilfælde skal du anmode om administratorhjælp.
  • Hvis det tilføjede materiale ser ud til at være falsk eller et udtryk for en holdning, fjern det og gør skribenten der tilføjede det udokumenterede materiale opmærksom herpå. Skabelonen {{uw-unsourced1}} kan placeres på deres diskussionsside.
  • Ved enhver anden situation overvej da at finde referencerne selv, eller kommenter på artiklens eller skribentens diskussionsside. Du kan også placerer en {{kilde mangler}} eller {{tvivlsomt}} efter den tilføjede tekst.

Referencerskabelonen og -værktøjerRediger

Genveje:
WP:CITECONSENSUS
WP:REFSK

Referencerskabeloner kan bruges til at formatere referencer på samme måde. Brugen af referenceskabeloner hverken anbefales eller frarådes: en artikel skal ikke skifte mellem referencer med og uden skabeloner, uden der er en god grund og konsensus herfor - se "Variation i referencemetoder", ovenfor.

Hvis referenceskabeloner bruges i en artikel, skal parametrene være præcise. Det er upassende at sætte parametre til falske værdier, fordi det får skabeloner til at se ud som om den var skrevet i en anden stil end der der normalt laves ved brug af den (eksempelvis MLA style).

MetadataRediger

Referencer kan ledsages af metadata, selvom det ikke er et krav. De fleste referenceskabeloner på Wikipedia bruger COinS-standarden. Metadata som dette tillader browser-plugins og andet automatiseret software, at gøre referencedata tilgængelig for brugere, eksempelvis ved at give henvisninger til sit biblioteks onlinekopier af det citerede værk. I artikler der formaterer referencer manuelt, kan metadata blive tilføjet manuelt i et spænd, i følgelig COinS specifikationen.

ReferenceværktøjerRediger

ProgrammeringsværktøjerRediger

  • Wikicite er et gratis program, der hjælper skribenter med at oprette henvisninger til deres Wikipedia- bidrag, ved hjælp af referenceskabeloner. Det er skrevet i Visual Basic .NET, gør det kun er egnet til brugere med den .NET Framework installeret på Windows, eller for andre platforme, Mono alternative rammer. Wikicite og dens kildekode er frit tilgængelig; se udviklerens side for yderligere oplysninger.
    • Wikicite+ er et program baseret på det oprindelige Wikicite kildekode. Det byder på ekstra validering, fejlrettelser, ekstra cite skabeloner (såsom cite episode) samt værktøjer til stub sortering og meget mere. Det er også gratis tilgængelig under Apache License-2.0 og er open source.
  • Bruger:Richiez har værktøjer til automatisk at håndtere henvisninger til en hel artikel på et tidspunkt. Konverterer forekomster af {{pmid XXXX}} eller {{isbn-XXXX}} til korrekt formateret fodnote eller Harvard-style referencer. Skrevet i Ruby og kræver en fungerende installation med grundlæggende biblioteker.
  • pubmed2wikipedia.xsl et XSL stylesheet omdanne XML-outputtet fra PubMed til Wikipedia refs.
  • RefTag af Apoc2400 skaber en fyldt {{cite book}} skabelon med forskellige muligheder fra en Google Bogsøgning-URL. Siden giver en bookmarklet til enkelt-klik på overfør.
  • wikiciter web-interface, der gør Google Books, pdf-filer, beta.

Ændring af referencestile

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Ord som henvisning og reference bruges ombytteligt på den danske Wikipedia. På diskussionssider, hvor sproget kan være mere uformelt, eller i redigeringsresuméer eller skabeloner, hvor plads er begrænset, bliver reference ofte forkortet ref med flertallet refs. Fodnote kan specifikt henvise til referencer ved hjælp af Ref-tagformatering eller til uddybende tekst; slutnoter henviser specifikt til referencer placeret til sidst i siden. Se også: Hjælp:Ordliste.
  2. ^ See denne diskussion fra juli 2007 på den engelske Wikipedia for flere detaljer om, hvorfor rullende referencelister ikke bør bruges.

Yderligere læsningRediger

Eksterne henvisningerRediger