Årgang 0
Årgang 0 er en dansk dokumentarserie fra TV 2, der følger historien om den første generation i det nye årtusinde. Serien har fulgt fire børn og deres familier siden de blev født i år 2000. Det er en livslang dokumentarserie, der følger børnene fra fødsel til voksenliv. Familierne har alle fået udleveret et videokamera, som de bruger som dagbog. De tre børn hedder Stephanie, Christian og Rachel. Da programmet startede fulgte man fem piger, Stephanie, Rachel, Emma, Mathilde og Marie. Maries familie valgte at stoppe allerede efter første sæson. Mathildes familie var med i programmerne indtil 2007, hvorefter Christian kom ind. I 2015 sagde Emma og hendes familie farvel efter at have holdt pause fra programmet. [1]
Årgang 0 | |
---|---|
Information | |
Genre | Dokumentar |
Sprog | dansk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 18 |
Produktion | |
Produktionsland | Danmark |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | TV 2 |
Kanal | TV 2 |
Sendt | 2000-2019 |
Status | afsluttet |
Links | |
Årgang 0 på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sæsoner
redigérHver sæson viser det forgående år. [2]
Sæson 1
redigérSæson 1 blev vist i 2001, men viste reelt år 2000. De startede med at være fem familier fra fem forskellige steder i Danmark. Poul Erik og Lene fra Vestjylland. Ulrik & Louise fra Østerbro. Det unge par Christian & Christina fra Korsør, Louise & Martin fra Valby og endelig Lars & Theresia fra Lolland. Alle parrene fik en pige.
Sæson 2
redigérSæson 2 blev vist i 2002, men viste reelt år 2001. Parret Ulrik og Louise er sprunget fra Årgang 0. Det er tid til at fejre de fire pigers 1 års fødselsdag. Og selvom livet former sig meget forskelligt i de fire familier, har de én ting til fælles: fædre, der arbejder rigtig meget. Pigerne kan nu alle fire gå, og de begynder lige så stille at tale. Børnene er for alvor ved at få deres eget liv i institution eller dagpleje. Og det begynder at blive tydeligt, at de er små mennesker med personlighed og temperament. I Vestjylland tvinger et stresssammenbrud og en knæskade Poul Erik, som er købmand, til at sætte tempoet ned, mens Lene endelig bliver færdig som pædagog. I København får Louise & Martin barn nummer to, så Mathilde bliver den første storesøster, til lillesøsteren Frederikke.
Sæson 3
redigérSæson 3 blev vist i 2003, og viste det foregående år, 2002. Emma, Rachel, Stephanie og Mathilde er nu to år.
Emmas forældre Poul Erik og Lene travlt. De skal nemlig giftes om sommeren og begynder at planlægge, at få barn nummer 2. Rachel begynder i børnehave kort før sin to års fødselsdag, dog snakker hun ikke ligeså godt som sine jævnaldrende. Stephanies forældre er blevet skilt, så hun er blevet delebarn. Louise og Martin tager på deres første ferie sydpå, uden deres børn.
Sæson 4
redigérSæson 4 blev vist i 2004, og viste det foregående år, 2003. De fire piger er blevet tre år, og de begynder alle i børnehave. Emma har fået en lillebror ved navn, Simon. Stephanie har fået en lillesøster, men her er familielivet noget mere turbulent da hendes mor og far, Christian og Christina går fra hinanden og finder sammen igen med jævne mellemrum.
Rachels far, Lars, driver et apotek i Sønderjylland og er dermed kommet endnu længere væk fra familien på Lolland.
Mathildes mor er startet på arbejde igen, og får efter ønske en masse nattevagter. Den lille familie på fire forlader lejligheden på Østerbro og køber et hus.
Sæson 5
redigérSæson 5 blev vist i 2005, men var optaget mellem 2004 og 2005. Alle deltagerne mødtes i afsnit fire og spiste middag sammen, mens de talte om de fem foregående års begivenheder, opture og nedture.
Kilder
redigér- ^ TV: Sådan ser 'Årgang 0'-børnene ud i dag Arkiveret 27. januar 2013 hos Wayback Machine Hentet 29-01-2013
- ^ 'Årgang 0' for begyndere: Har du fulgt med? Arkiveret 18. februar 2013 hos Wayback Machine Hentet 29-01-2013
Eksterne henvisninger
redigér- Årgang 0 på Internet Movie Database (engelsk)
- Årgang 0 hos The Movie Database (engelsk)